• www.henriks-hvidevarer.dk

Erling Juel Nielsen er klar til sæsonstart i tennisklubben, der også giver mulighed for at spille med særlige bolde, der giver flere succesoplevelser. Foto: Michael Thønnings

Klar til ny tennissæson

Kommunen lover at tennisbanerne er klar til efter påske, hvor klubben i Vordingborg, er klar med nye tiltag.

Tennis -Vi har hidtil ikke mærket Caroline Wozniacki-effekten, og vi er faktisk blevet lidt færre medlemmer. Til gengæld er gennemsnitsalderen faldet meget, påpeger Erling Juel Nielsen, der er træner i Vordingborg Tennisklub. 
Her er de er klar til en ny sæson og der er således kommet godt gang i ungdomsafdelingen, ligesom man går med planer om ”familietennis”, hvor man spiller sammen som familie. Desuden fortsætter  det populære tiltag med introforløb, hvor man både får træning, støtte og en ketcher for et symbolsk beløb, og kan beholde det hele, hvis man efterfølgende melder sig ind i klubben, der har rundet de 200 medlemmer.
Nu gælder det så sæsonstarten udendørs, hvor kommunen har lovet at gøre banerne klar til efter påske. Således er der standerhejsning den 27. april, hvor alle er velkomne,  mens der er tennissportens dag den 4. maj fra 12-16, hvor nye kan prøve sporten af.

Erling Juel Nielsen er klar til sæsonstart i tennisklubben, der også giver mulighed for at spille med særlige bolde, der giver flere succesoplevelser. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar