Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Ole Nielsen, Ellis Nielsen, Jørgen Leidecker, Birgit Leidecker, samt Torben og Lisbeth Larsen, på den ”vilde grund” på Hybenvej 11 , hvor de nu har sat skiltet, der annoncerer det kommunale ukrudt til salg. Foto: Michael Thønnings

Kommunalt ukrudt til salg på Hybenvej

En kommunalt ejet grund på Hybenvej i Mern, får lov at vokse vildt. Naboerne har henvendt sig flere gange, men foreløbig sker der ikke det store. Nu er de så trætte af vildnisset, at de har sat ”høstrettighederne” til salg.

 

Græs, mælkebøtter og andet ukrudt er efterhånde knæhøjt på Hybenvej 11 i Mern - den eneste tomme grund i det lille nydelige villakvarter.
- De har været og slå det én gang i år, kommunen, fortæller Torben Larsen, der er genbo til grunden.
Det er han godt træt af. For det ér nemlig kommunens grund, der vokser vildt, og hvor ukrudtet truer med at vokse ind i naboernes hække og kvæle dem.
- Det var helt gult med mælkebøtter tidligere i år. Det får vi så alle sammen glæde af til næste år, siger Ole Nielsen, naboen til højre for den kommunale grund.
Tidligere har grunden været overløbsbassin - for en 30 år siden - og da man flyttede det rundt, lavede kommunen det til et åbent grønt areal.
- De klippede græsset og der blev endda sat fodboldmål op. Børnene har leget meget på den grund, siger Torben Larsen.

 

Blev passet
For grunden er blevet passet i mange, mange år. Hver 14. dag har kommunen været forbi og har slået græsset, så det ikke løb løbsk.
- Men for et par år siden stoppede det. Så henvendte vi os til dem på kommunen. Først kendte de ikke noget til grunden, men så fandt de ud af at det var deres, og den blev igen slået hver 14. dag - sådan cirka, fortæller Torben Larsen.
Men i år er det kun blevet slået én gang. Det var i begyndelsen af juni, og forinden havde flere af beboerne henvendt sig.
- Vi skrev blandt andet via ”giv et tip”, på kommunens hjemmeside, siger Birgit Leidecker - naboen til den anden side.
- Det gjorde vi også, siger Lisbeth Larsen, Torbens kone.
- Men ingen af os hørte noget, tilføjer hun.
Men midt på sommeren fik Lisbeth og Torben så en mail fra Vej og parkafdelingen, som de havde skrevet til og ringet til, af flere omgange.
- Her var forklaringen, at det at det blev klippet, skulle være en gammel aftale, og noget som en tidligere medarbejder havde gjort af sig selv. Men vi har talt med ham, der gjorde og han sagde at det var en fast arbejdsopgave, han blev sat til, fortæller Lisbeth Larsen.

 

Slår det om vinteren?
I mailen skriver kommunen desuden at de fremover vil ”tilbyde” at slå deres egen grund ”tre til fire gange årligt”, og at beboerne så selv må slå for resten, hvis de har behov for det.
- Men altså foreløbig har de kun været her og så slå det én gang. Det var i juni. Jeg ved ikke, om de har tænkt sig at slå det, når det bliver vinter, siger Ole Nielsen.
- Det var jo et fint areal og mine børn har brugt det meget. Børnebørnene kunne jo også bruge det, men lige nu er det et problem, siger han.
- Det er jo meningen at man skal holde sin grund. Det skal alle grundejere - det gælder vel også kommunen, siger han og påpeger at plejecenter Solhøj, fodboldbanerne og overløbsbassinnet længere henne ad vejen, jævnligt bliver passet med de store maskiner.
- Det er jo bare lige at svinge herover forbi, påpeger han.
Om der en dag bliver slået græs på den kommunale grund på Hybenvej 11 - det er ikke til at sige, men i mellemtiden, har beboerne valgt at prøve en alternativ metode.
Således har de netop sat et stort skilt op, midt på den ukrudtramte vilnis-grund, hvor de annoncerer:
”Ukrudt og foder sælges”, og beder folk der kunne være interesserede i den dejligt store høst, at henvende sig hos Vordingborg Kommune.

 

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
25.
Sep
Kok'n'Roll - Knud Damgaard fortæller om sin tid som kok bag Orange Scene LOF Vordingborg
25.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg