Kommune klar til køb af Næstvedvej-huse

Tre huse ser ud til at kunne blive forhånds-købt af kommunen i forbindelse med den planlagte ændring af Næstvedvej over mod Valdemarsgade i Vordingborg.
Kommunalbestyrelsen havde sagen på det lukkede møde.

Tre huse, der ellers skulle eksproprieres om ”et års tid”, ser nu ud til at kunne blive købt af kommunen ganske snart.

Det drejer sig om de huse, der forventes at skulle fjernes i forbindelse med omlægningen af Næstvedvej ind mod  Vordingborg over jernbanen og ud mod Valdemarsgade.

- Det her handler om, at der er nogle grundejere, der står til at miste deres hus. Der vil vi gerne gøre så meget vi kan, så de ikke skal gå i uvidenhed, siger vej- og trafikchef Torben Kelm Danielsen, der har det overordnede ansvar for projektet.

Meningen er, at i stedet for en ekspropriation, vil kommunen snakke med de tre husejere om et frivilligt køb, ganske snart.

- Vi kunne også vente til Banedanmark var klar til at ekspropriere om et års tid, men det her kan være en fordel for husejerne, siger han og påpeger at nu skal mødes og forhandle med husejerne der - hvis de sælger - forventeligt vil kunne blive boende som lejere, indtil husene skal rives ned, når der skal gøres plads til byggeri af  vejen.

Sagen var torsdag på kommunalbestyrelsens lukkede møde - på grund af de økonomiske spørgsmål. Men her skulle den endelige godkendelse af købene være givet.

De tre huse det drejer sig om er Næstvedvej 4, samt Boulevarden 9 og 11. Der forventes også at skulle eksprorieres dele af andre beboeres grund, men da det ikke har noget direkte med deres boligsituation at gøre, bliver det formentlig ikke før arbejdet skal til at gå i gang. I følge Torben Kelm Danielsen regner man med at kunne gå i gang med rydning, så de er klar til anlægsarbejder ved udgangen af 2015.

Selve projektet er blevet muligt, da Banedanmark alligevel skal forhøje banebroen i forbindelse med de kommende højhastighedstog. Kommunen  har holdt en række møder med borgerne - som du også tidligere har kunnet læse om her i avisen.   

Mith

Tema: 
Ny Næstvedvej
Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar