Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
”Tante” Trines lækre speltvafler vækker glæde i Turmalin hvor der for fjerde år var landsbyloppemarked.

Kunst og lopper i Hårbølle

Der var lopper og nysgerrige giraffer i den i vestmønske landsby Hårbølle, da byen i lørdags for fjerde år i træk holdt det årlige landsbyloppemarked. 

 

Et godt stykke af den gennemgående landevej var spærret i forbindelse med dagen, så de mange besøgende kunne færdes frit mellem de omkring 45 private vejboder. - Men hvad skete der ellers i Hårbølle sådan en blæsende lørdag med landbyloppemarked?

-Jeg har boet på Møn i 22 år, og jeg ernærer mig som kunsthåndværker. Jeg er kurvemager, og er oprindelig fra Østtyskland, fortæller Klaus Titze, der bor i Hårbølle, hvor han også har åbent værksted.

- Efter murens fald rejste vi meget vestpå, og vi mødte venner i Danmark fra Møn, siger han, og oplyser også, at han meget snart tager på internationalt kurvemarked med sine ting i Spanien, hvor han laver et kunstprojekt sammen med kurvemagere fra andre lande.

- Jeg stod i lære som kurvemager i Berlin for 33 år siden. Det kreative var ikke lige det, diktatorerne ville have, og det var forbudt at åbne store virksomheder. Det lykkedes mig dog at få en lille virksomhed i Tyskland, hvor jeg så kunne udvikle min egen stil. – Det måtte vi nemlig heller ikke i vores læretid; udvikle kurvemageri. - Men det har jeg gjort efterfølgende, hvor jeg har eksperimenteret med forskellige teknikker og former. 

- Det skal virkelig skal svinge i kanterne, smiler den fletteglade kurvemager, der har udviklet forskellige kunstneriske kombinationer med pileflet, beton og fibermørtel.

 

Eva-kostume i haven 

Og netop beton er kunstner Tina Svane også begejstret for at arbejde med. Hun kan faktisk slet ikke lade være med at skabe små og store dyr i form af betonskulpturer. Giraffer, pingviner, flodheste, fugle og en enkelt elefant. De står overalt i hendes have i Hårbølle, og følger nysgerrigt med i de forbipasserendes loppe-køb. Særligt én skulptur skiller sig ud blandt alle dyrene; en meget stillesiddende kvinde i Eva-kostume.

- Min mand sad ”model”, da jeg lavede hende her, griner Tina Svane, og tilføjer: 

- Det havde vi meget sjov ud af. Men helt alvorligt - det var vigtigt for mig at se - og skabe - efter en menneskelig form, så der trådte min mand altså til, uddyber Tina Svane, og fortæller leende, at hun lige måtte justere hist og pist undervejs for at få den kvindelige form frem.  

 

Turmalins speltvafler 

Duften af sødt kan man møde lidt længere nede ad vejen. Bag en meget grøn hæk, bager ”Tante Trine” speltvafler i en have med plads til naturglade børn og voksne.

- I virkeligheden hedder hun bare Trine, siger Willas Falke på fem år. – og jeg hedder forresten Benjamin, fortæller en anden lys og ivrig stemme, der støder til blandt de velduftende vafler.

Haven med de lækre speltvafler og fortælleglade børn er Steinerbørnehaven og vuggestuen Turmalins. Trine Green Jensen fortæller, at der er 22 børn, der har glæde af Turmalin for tiden, og at børnehaven har holdt til på adressen i to år. 

 

Hvor vejen slår en bugt

... kommer der en lire-spillende kvinde trillende med sin lirekasse. Støt og roligt, triller hun ned ad landvejen med sin husbond ved sin side, langs alle vejboderne med lopper og kunst, og spiller markedet af med sin musik. Klokken er nu 16.00, og folk pakker deres boder sammen – lige inden de første stille regndråber falder på den lille landsby med det store loppemarked.

 

 

Tina Svanes hund sidder trofast ved den stille skulptur i haven. Fotos: Chriistiina Nataliya Zahraz

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Æblernes dag i...
  • FOTOS: Prinsesse...
  • FOTOS: Fantastisk...
  • FOTOS: Oktoberfest i...
Kommende arrangementer
22.
Okt
Hotdogs og Højmesse Køng Menighedsråd
22.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
22.
Okt
Efterårsferie i Danmarks Traktormuseum Danmarks Traktormuseum
24.
Okt
Borgermøde Lokalrådet for Kastrup, Ndr. Vindinge og Næs
24.
Okt
Meditationsgudstjenester Vordingborg Kirke
25.
Okt
RaketVækst Vordingborg Erhverv
25.
Okt
Generalforsamling Mern og Øster Egesborg Sognes Lokalråd
25.
Okt
Foredrag - mød Daniel, der kom som flygtning til Danmark for 7 år siden Køng Menighedsråd
25.
Okt
Generalforsamling Stensved og omegn Lokalråd
25.
Okt
Tove Ditlevsens hjerte KulturArkaden