• www.henriks-hvidevarer.dk

Per Hebsgaard skal lave et kæmpe glaskunstværk til Københavns lufthavns nye terminal i samarbejde med kunstneren Alexander Tovborg.
Arkivfoto: Lise-Lotte Iuel

Laver nyt storværk til millioner

Per Hebsgaard er stadig enormt efterspurgt som glasmager og har netop fået en opgave på et 150 kvadratmeter stort værk som millioner af mennesker kommer til at se.

Præstø/København Det kan godt være at Per Hebsgaard er blevet ti år ældre siden han donerede værkerne til det nu aflyste museum, Kunsthal Glas, men hans arbejdsiver og efterspørgslen efter hans særlige evner, er ikke blevet mindre.
Således er han netop gået i gang med at arbejde på en at de største opgaver, han længe har haft.
- Det er i Københavns Lufthavn i deres nye terminal, hvor jeg er blevet bedt om at lave et værk på 150 kvadratmeter sammen med en ung kunstner, Alexander Tovborg, fortæller Per Hebsgaard, der således ikke har meget tid til at slappe af.
Mange af glaskunstnerens værker kan ses i kirker og museer rundt omkring, men han har før lavet værker til lufthavne.
- Når jeg laver en værk til en kirke - så er der måske 30 mennesker der ser det om søndagen. Den hest jeg har lavet til Københavns Lufthavn, bliver årligt set af syv millioner mennesker, fortæller Per Hebsgaard.
Mange af hans arbejder kan således ses rundt om og han påpeger desuden at selvom det bliver et monumentalt værk - og en enorm opgave, at lave de 150 kvadratmeter glaskunst til Københavns Lufthavn, så er det langt fra den største opgave, han har haft.
- Den største var et værk på 950 kvadratmeter i Stockholm, påpeger Per Hebsgard, der også fortsat er efterspurgt til mere ”almindelige” glaskunstopgaver.
Således er den værksamling, som skulle være udstillet i Præstø, nu vokset fra omkring 100 værker for 10 år siden til at være op mod 150 værker i dag. Værker, der dog ikke kommer til at blive udstillet i en Kunsthal Glas i Præstø, men pænt må vente på magasiner, indtil en anden kommune eller institution vil tage imod gaven og udstille den unikke samling.
 

Læs også artiklen "Storstilet glasmuseum er helt dødt - Hebsgaard trækker alle værkerne".

Per Hebsgaard skal lave et kæmpe glaskunstværk til Københavns lufthavns nye terminal i samarbejde med kunstneren Alexander Tovborg.
Arkivfoto: Lise-Lotte Iuel

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar