• www.henriks-hvidevarer.dk

Løverne har brugt lang tid på at ordne og gøre klar - her er dagens hold ved at klare det sidste. Foto: Michael Thønnings

Lions-lopper lurer i Stensbygaards gemmer

Gamle metaldåser, pelse og over 100 glas fra Stensbygaard, er blandt de ting, som Lions I Langebæk sætter til salg, når det årlige loppemarked finder sted på søndag den 8. september.

Stensby - Vi er ved at sætte priser på noget af det. der er jo mange gode ting. Noget af det kommer også med hjem og bliver lige tørret af og ordnet, fortæller Birgit fra Lions. i Langebæk.
I dag er de otte løvinder, der går og ordner og gør klar i længen ved Stensbygaard, for om føje tid - den 8. september - åbner det årlige tilløbstykke, Lions loppemarked, der både indtager hele laden og flere telte på pladsen ved godset.
Tingene er samlet ind gennem hele året og Stensbygaard har ladet løverne bruge bygningen. Denne gang har de også selv fået ryddet op og har givet nogle ting, som kan købes.
- De her ældre stole er blandt andet fra Stensbygaard - og tre pelse har vi fået, fortæller Ulla Bygdø, der viser rundt.
Også en flok glas - over 100 fra Holmegaard - har de fået af godset.
Der er dog mange andre, der også har doneret spændende ting og sager.
- Der er faktisk rigtig meget legetøj i år  - og bøger, fortæller Ulla Bygdø.
De er ved at gøre det hele klar, så det står ordentlig, er overskueligt og ser pænt ud.
- Jeg går selv meget på loppemarked, og man orker det ikke , hvis det ikke er i orden og overskueligt, så det er vigtig, siger hun.
Således bliver det meste elektronik testet og ting med skår ryger ud.
Meget bliver også prissat - især nogle af de gamle specielle ting. Som de antikke OMA- og kaffedåser - eller hvad med en gang madam blå-kander, potter og pander.
- Det er de rigtige fra Glud og Marstrand, siger Ulla Bygdø, der har brugt en del timer på at gøre klar.
- Vi har der været her en otte-ti gange og er en mellem syv og ti hver gang. Der er meget, der skal styr på, siger hun og påpeger at markedet netop er en af deres vigtigste indtægtskilder, der  ofte indbringer i omegnen af 40.000 kroner, der kan gives videre til godgørende lokale formål.
- Det her er noget af det vigtigste. Tidligere havde vi også aftalen med at sortere og tømme flaskecontainerne i kommunen, men der blev vi opsagt, siger hun.
Derfor glæder hun sig også til  markedet, der naturligvis også vil have en kaffebod, og formentlig byde på en flok loppe-hungrende og løbenede, købelystne flok, der prøver at spotte de bedste ting.
Markedet finder sted på Stensbygaard, Stensbyvej 52 Søndag den 8. september klokken 10-14. 

Løverne har brugt lang tid på at ordne og gøre klar - her er dagens hold ved at klare det sidste. Foto: Michael Thønnings

Ulla Bygdø med et kongeligt service, som er balndt de mange ting, som sælges til Lions marked. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar