• www.henriks-hvidevarer.dk

Kathrine Olldag under kommunalbestyrelsesvalgkampen. Foto: Screendump

Lokal overraskelse til folketingsvalget

Efter onsdagens valg, er der nu to lokalt bosiddende medlemmer på tinge, efter radikal fremgang. 

Kommunen/Danmark Det var småt med store valgdebatter og egentlige arrangementer i forbindelse med folketingsvalget den 5. juni, og det var måske også årsagen til en lidt dårligere stemmeprocent end sidst.
Nu hvor stemmerne er talt op, står det dog klart at Vordingborg kommer til at have hele to lokalt bosiddende medlemmer af Folketinget. Det er mange år siden, at der har været reel lokal repræsentation.
Måske knapt så overraskende blev DF-eren Søren Espersen, der bor på Køng-Egnen, genvalgt, selvom hans parti havde en enorm nedgang i stemmetallet. Det betød også at Kim Errebo, der er fra Møn, ikke klarede det denne gang.
Søren Espersen har dog aldrig rigtig interesseret sig for lokalområdet - og i øvrigt spidskandidat i Kalundborg - så det er nok begrænset, hvad området her får ud af hans mandat - særligt nu, hvor regeringsmagten ser du til at skifte. Han fik 5.930 personlige stemmer.

Præstø-radikal
Til  gengæld lykkedes det den helt grønne Kathrine Olldag, 46, der bor i Præstø, at komme ind på de Radikales aller yderste mandat, efter Zenia Stampe.
De radikale fik et overraskende godt valg og det ekstra mandat var lidt af en gyser, men endte med at ryge til Præstø, på bekostning af Jeppe Trolle fra Roskilde, der fik 1.356 stemmer og altså var godt 200 stemmer efter Kathrine Olldag, der hev 1.595 personlige stemmer hjem. Hun var da også tildelt de radikales ultimative sjællandske højborg, Holbæk, som sin kreds, men klarede sig også fint her i kommunen, hvor  Vibeke Grønbæk fra Vordingborg, ellers var formel spidskandidat.
Olldag får dermed oprejsning fra kommunalvalget i november 2017, hvor hun trods sit spidskandidatur, blev slået af listens nummer tre, Michael Larsen - den tidligere mønske havnefoged.
Hun er dog næppe utilfreds med at det i stedet bliver en folketingsplads, hun nu hiver hjem, og måske har kommunen så endelig en direkte kontakt til Christiansborg, der måske kan tilgodese området. Privat danner hun ovenikøbet par med Vordingborgs chef for kultur og fritid, Jesper Kjærulff, så nu må vi se om området får glæde af det nyeste medlem på tinge.
Det lykkedes ikke andre lokale - eller lokalt opstillede - kandidater at få en plads.
Topscorer i kommunen blev i øvrigt Brian Bressendorff (S), der fik 2.855 personlige stemmer, der dog ikke var nok til en plads - det havde krævet godt 1.000 stemmer mere.

Hør Katrine Olldag fortælle på TV-SYDTID i forbindelse med kommunalvalget i 2017. (3.52 inde i indslaget)

Kathrine Olldag under kommunalbestyrelsesvalgkampen. Foto: Screendump

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar