• www.henriks-hvidevarer.dk

Det hjælper at komme ud og at være åben om sin sygdom, men også at have noget at stå op til. Her betød Mette Sørensens heste en hel del, da hun blev ramt af brystkræft. Foto: Michael Thønnings

Man skal tage imod den hjælp man får

Frygten for døden eller svær sygdom er ofte et tabu - også når det kommer til brystkræft, hvor det kan være svært at være åben. Men der er rigtig meget hjælp at få og det er vigtigt at være åben og snakke om det, fortæller Mette Sørensen fra Røddinge, der har fået fjernet begge bryster, men til gengæld har fået både kemo-veninder og et nyt syn på livet, efter hun blev syg.

Røddinge - Jeg har hele tiden været meget åben. Folk kunne bare komme og spørge, siger Mette Sørensen.
- Men for mange - især unge piger - er det et tabuemne, siger hun.
Det er lige godt et år siden, at hun fandt knuden, der blev begyndelsen på rækken af behandlinger og et længere sygdomsforløb i kampen mod  brystkræften. Nu mangler hun kun et par omgange med kemopillerne, før det er ved at være slut. I hvert fald med den del, for der venter nok endnu en operation, med fjernelse af æggestokkene. 
- Og man er jo aldrig helt sygdomsfri, siger hun og påpeger at hun stadig skal gå til kontrol og at hun fortsat benytter sig af de mange tilbud der er - blandt andet kræftens hus i Næstved eller kommunens kræftcaféer, ligesom hun også regner med at bruge det nye tilbud om en ”brystcafé” i Langebæk. For det er rart, at der er noget tæt på, men det kræver, at man benytter sig af det.
- Det er måske et af de vigtigste budskaber: Man skal benytte sig af de gode ting folk gør og tage imod hjælpen, siger Mette Sørensen. Hun understrege at folk, der ikke selv har været syge, kan  have svært ved at sætte sig ind i, præcis hvor hårdt det er, at have sygdommen, men de kan hjælpe - ligeså vel, som at tale med ligesindede.
Som de ”kemo-veninder” hun har fået.
- Vi mødtes når vi sad og fik kemo oppe på sygehuset, hvor man var tre på hver stue. Til at begynde med snakkede vi meget om sygdommen, men nu snakker vi om alt muligt andet og vi holder fast, fortæller Mette Sørensen.
For selvom de er forskellige steder i deres behandling og har forskellige forløb, så giver det noget, at have nogen at snakke med. Også bare på arbejdet. Her er hun sygemeldt,  men har efterhånden fået kræfter nok til at tage nogle timer på i et job i fitnesscenteret, og på den måde kommer hun ud og er i gang.
- Det er søde, glade mennesker og det betyder meget, at være ude blandt folk.
- Jeg ville ikke kunne holde ud bare at gå herhjemme, siger hun.

De skulle væk
Men hun er stadig træt på grund af kemobehandlinger og giften, som fortsat hældes i kroppen, for at få fjernet sygdommen. Samtidig er hendes sygdom ret tydelig - i første omgang fordi hun tidligere havde langt, lyst hår, som hun fik barberet af, men også fordi hun fik fjernet begge bryster.
- Det er ligesom en almindelig brystkasse nu, men et ar henover, siger hun.
- Det var da noget, jeg tænkte over, men jeg er 53. Det er noget andet, hvis man er 25. Men jeg sagde til dem, at de bar skulle væk, fortæller Mette Sørensen.
Der var ellers lagt an til, at hun kunne beholde brystet, hvor knuden var, men det kunne betyde en risiko.
Derfor fik hun også proteser. - Når man skal have en pæn kjole på, er det er meget fint, men ellers bruger jeg dem ikke så meget, siger Mette Sørensen, der også har sagt nej, til at få rekonstrueret brysterne, som ellers er en mulighed.
- Der er jo altid en risiko ved en operation og jeg vil ikke opereres mere end der, hvor det er nødvendigt, siger hun.
Bivirkningerne af kemoen gør dog også sit - med tørre slimhinder, træthed og en periode hvor al hendes hud skallede af fødderne, så hun næsten  ikke kunne gå.
- Men jeg skulle op hver morgen og aften og fodre hestene. Det holdt mig i gang, fortæller hun og påpeger at hun også har haft god støtte fra familien, selvom det var lidt af et chok - også for dem.
- Men det har været meget positivt og min mand har hjulpet mig meget, siger hun og påpeger, at det ikke er ualmindeligt at folk der rammes, bliver skilt efterfølgende - også fordi man ændrer sig.
- Der er da perioder, hvor man er enormt bange og man får sådan en dødsangst og bliver meget ked af det. For mange giver det også depression, især hvis man ikke har nogen at snakke med, påpeger hun og fortæller om episoder, hvor det er svært at styre sig. Hvor man græder og råber, og har svært ved at forstå det, der sker.
- Det vigtigste er at overleve. Lige nu er jeg bare glad for hver dag, men dødsangsten vil nok altid være der, siger hun og påpeger at hun har fået rådgivning ved siden af og også fandt noget frihed ved at begynde at dyrke yoga.
- Det med bare at koncentrere sig om  at trække vejret - det giver noget ro, siger hun.  Det kan hun blandt andet se i forhold til første gang hun kom ind på hospitalet og til nu.
Og nu er der - formentlig - kun et par omgange med kemokuren tilbage og selevom sygdommen altid vil være der - også fordi den har sat sit fysiske aftryk - så er der en tanke, der trumfer det.
- Jeg lever, siger hun.
Det betyder også at hun har været ude at prøve nogle ting - blandt andet en helikoptertur og en tur i Skovtårnet - og snart gælder det ”den store rejse”, hvor hun skal til Mexico. Det var en tur der blev udsat, da hun sidste år fik konstateret kræften. Men nu skal de af sted.
- Det er rigtig vigtigt for mig at komme af sted - og jeg glæder mig, siger Mette Sørensen, der nu ser fremad og opfordrer andre til at være åbne om sygdommen.
- Det betyder dog også meget at jeg har en god mand. Da jeg sagde til ham, at jeg havde besluttet at få fjernet brysterne, støttede han  op. 
- Det er jo ikke der hjertet sidder, sagde han.

 

 

 

Brystkræftcafé åbner i Langebæk

Der er en del tilbud for kræftramte i Vordingborg - den 26. november laver man en ”brystcafé”, hvor brystkræftramte, kan møde ligesindede og høre om muligheder.

Langebæk Sundhedsafdelingen i Vordingborg kommune er klar med et nyt tiltag for dem, der er blevet brystopererede og åbner en såkaldt ”brystcafé”. Det foregår i Aktivitetshuset i Langebæk, Skovledsvej 2, på tirsdag den 26. november klokken 16.30 til 18.30, hvor man kan snakke med ligesindede og høre mere om mulighederne. Blandt andet kan man se brystproteser, lingeri og høre om andre hjælpemidler og  få den nyeste viden om området. Således er det muligt at få tilskud til eksempelvis proteser fra det offentlige og under alle omstændigheder kan det være en hjælp, at få snakket med andre med brystkræft.
Tilmelding kan ske til Dorte Kronborg Nielsen på 21 63  32 40.
 

Det hjælper at komme ud og at være åben om sin sygdom, men også at have noget at stå op til. Her betød Mette Sørensens heste en hel del, da hun blev ramt af brystkræft. Foto: Michael Thønnings

Mette Sørensen bruger sine proteser af og til og de kan både klistres på huden eller komme i en særlig bh. Foto: Michael Thønnings

Mette Sørensen. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar