Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
En kvaksalver med viise ord om urter i Steges Middelalderhave. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz

Marked i sildenes by

Middelalderstemning, stribevis af sild, og også et kig ind i Steges planteparadis ved kirken, var noget af det, den gamle sildeglade by bød på ved det årlige Sildemarked de solrige første septemberdage.

 

Silden er motivet på Møns ældste segl, og især i middelalderens slutning oplevede Stege en storhedstid på grund af opgangen i sildefiskeriet.
Stege By har en byvandringsrute, der bærer navnet ”Silderuten”, og denne rute kunne man gå om fredagen sammen med Allan Huglstad. Herudover var der mulighed for sejlads med postbåden Røret og Færgen Møn.

 

Sang og fortælling
Hundredvis af ben i forskellige størrelser har fundet vej til markedet ved Stege Havn. Den røgede duft er ikke til at tage fejl af. Rundt omkring ryges der sild, der ligger på rad og række; og nogle af dem har børnene på markedet været med til at sprætte op inden rygningen.
I den ende af markedet, hvor en lille bid af middelalderen er rykket ind, står en flok mennesker samlet om en kvinde, der fortæller en særlig historie.
- De unge kvinder begynder at længes, fortæller Instrumentmagerens Kone (Anne Jensen). Hun står omgivet af lyttende børn og voksne, mens hun tryllebinder publikum med sin renæssancefortælling om to små piger, der blev røvet fra et slot i England, og fragtet til Danmark, hvor de levede under helt andre kår. Tyve år senere vender de endelig hjem til England igen; de bliver ført hjem af en sort ravn.
- Heldigvis ender denne historie godt. Men det gør alle fortællinger fra den tid ikke, slutter hun sin fortælling, og tager et middelalderinstrument frem, mens hun smilende bryder ud i sang, godt hjulpet af folkene omkring sig, der klapper og synger med; ”Fra England er de kommet. Danmark stander i blomst.”

 

Smådyr og haveparadis
- De er levende væsner, så vær forsigtig med dem, lyder en stemme fra en forbipasserende voksen.
Nysgerrige børn og enkelte voksne står rundt om et stort kar fyldt med levende krabber og fisk. De små kravl bliver taget op i luften og nærstuderet, leget lidt med, trykket lidt på, og sat ned igen af børnene.
Et par generationer ældre end de nysgerrige børn ved havnen, og et par gader længere væk oppe i byen, er den hvide trælåge ved Middelalderhavens bageste del, i dag åben i forbindelse med Sildemarkedet.
- Det er jo et paradis, udbryder havenørden Morten, der er pensioneret lærer, og nu lægger frivillige kræfter i at passe Steges planteparadis.
- Her er ualmindeligt socialt samvær, siger Morten Friis, der kalder sig selv en havenørd, idet han retter på sin kasket. Han har besøg af gamle kolleger i haven, hvor de nyder squashkage og drikker urtete, ”optimist-te”, i den strålende sol. En ”engel” bringer den gode nyhed, at næste gang, de kommer, kan de få ægte paradis-te. Hanne er en anden frivillig sjæl i haven, og bærer, udover bakken med lækkerier til de besøgende, det paradis-klingende efternavn Engel, efterfulgt af Frederiksen.
Imens de gamle kolleger hygger ved havebordet, er Kvaksalver William Houman fra Nyord godt i gang med at informere havens gæster om de forskellige urters egenskaber.
- Kender I det - når man rigtig glæder sig i sin mund; når man har lyst til noget lækkert? Så tag et par tørrede rønnebær, fortæller den plantekloge kvaksalver fra sit lille helle i haven, fyldt med urter og gode råd. Det overdækkede urte-ly er prydet med et træskilt med ordene ”Kvaksalver”.

 

Om lidt bliver her stille
Tilbage på markedet ved havnen er der stadig, de sidste par timer af dette års Sildemarked, godt menneskefyldt og masser af leben rundt omkring de små boder med håndværk, mad og drikke. Charlotte Bakke fra ”Syltesøstre Møn” har taget smagsprøver med, og der er godt gang i smagsløgene hos de smagslystne gæster.
- Vi har eksisteret i halvandet års tid nu, fortæller Charlotte Bakke, da hun har et ledigt øjeblik.
Det har været en dag fyldt med middelalder, oplevelser og en masse røg og duft af fisk ved den mønske havn, hvor sildesalg og samvær på tværs af middelalderaktiviteter som bueskydning, rebslagning, sang og musik smeltede sammen under den høje sol.
Vejret holdt hele vejen igennem, og om lidt glider den menneskefyldte havn stille og roligt tilbage til hverdagens og nutidens kendte rutiner. Tak for i dag. Og tak for sild.

 

Krible krable i vand - helt tæt på. Med en del formaninger fra voksne om at håndtere de små levende kravl respektfuldt. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz
Sild i lange baner. Foto: Chriistiina Nataliya Zahraz

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
Kommende arrangementer
25.
Sep
Kok'n'Roll - Knud Damgaard fortæller om sin tid som kok bag Orange Scene LOF Vordingborg
25.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Åben valgcafé Danske Handicaporganisationer
26.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
26.
Sep
Tommy og Tanne, foredrag v/Tom Buk-Swienty KulturArkaden
27.
Sep
På job med kroniske smerter Gigtforeningen
27.
Sep
Reception, 25 års jubilæum Mona Sørensen Bisca
27.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
28.
Sep
Modeshow Ivy Women Vordingborg
28.
Sep
Åben debat Enhedslisten Vordingborg