• www.henriks-hvidevarer.dk

100 gymnasieelever står bag årets musical på gymnasiet. Musicalen spiller i den komende weekend. Foto: Michael Thønnings

Masser af god 80’er-musik - Gymnasiekoncert går Gynt

Det er teater, såvel som koncert, lover eleverne på Vordingborg Gymnasium. Op mod 100 af dem har knoklet siden november for at blive klar til den årets store begivenhed. 

Teaterkoncerten  - Den er stadig lang, siger instruktøren.
- Jeg foreslår vi korter den ned, siger hende med kikkerten i skibets agterstavn.
Her - blot en uge før premieren - er der stadig debat ved prøverne forud for den store teaterkoncert på Vordingborg Gymnasium.
Her gjaldt det scenen med Eurythmics sang ”Sweet Dreams” længde, inden de fleste falder overbord fra det, der skal blive til Peer Gynts skib midt i en storm.
- Der er masser af god 80’er-musik, som folk kender, fortæller med-instruktør Sara-Line Suensen, der fortæller at selvom det er en teaterkoncert, så er der både replikker og sang - teaterdelen er stor.
- Nu her har vi øvet hver weekend - både lørdage og søndage - og ellers har vi mødtes hver torsdag efter skole, siger hun og påpeger at de har styr på scenerne - nu skal det hele bare hænge sammen.
- Der er 100 elever der har været med inde over, lyd, teknik, skuespillere, sminke, kostumer, PR. Det er noget vi laver sammen og det giver et stort sammenhold, siger hun og lover at alt er klar til premieren den 31. januar klokken 19, mens de også spiller fredag og lørdag.
Koncerten er i år baseret på Peer Gynt - af Ibsen - men i en ny moderne version, med masser af velkendt musik.

100 gymnasieelever står bag årets musical på gymnasiet. Musicalen spiller i den komende weekend. Foto: Michael Thønnings

Årets musical på Vordingborg Gymnasium er baseret på Ibsens "Peer Gynt". Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar