• www.henriks-hvidevarer.dk

Eva Petersen er klar til at invitere til Vordingborg Messe. Foto: Michael Thønnings

Masser af show til årets Vordingborg Messe

Vordingborg Messen er nok engang fyldt, Med 125 stande er der et væld af oplevelser og i år er der lidt mere show, og nye samarbejder.

 

 

VordingborgMessen Der er efterhånden styr på sagerne, og Eva Petersen har stort set lagt ”bordplanen”, for hvor de forskellige stande skal være på den store Vordingborg Messe, som finder sted i den kommende weekend 16. og 17. februar.

- Vi har igen 125 stande og de fleste er fra Vordingborg og er lokale, fortæller Eva Petersen, der dog også har lidt folk udefra.

- Der er både lidt nye, men også mange gengangere, fortæller hun.

Pointen er dog at det skal være en god blanding af alt muligt, og listen over standholdere tæller alt fra foreninger og politiske partier til håndværkere, butikker og arrangements-arrangører.

Der sker dog også en del nyt på underholdningsfronten, der som altid er en vigtig del af messen.

Et nyt samarbejde med teaterforeningen Bøgestrømmen, har betydet, at man kan arrangere professionelt teater - et danse-komiker-show, med Camilla Marienhof.

Derudover kommer Garden selvfølgelig og Butterflies er i forhallen om lørdagen, mens Fætter Ballon og Strudsen Zara overtager om søndagen. Desuden er der masser af anden optræden - eksempelvis Marie Christiansen og Karina Frederiksen, fra landsholdet i kørestoledans.

Endnu en lokal - Michael Jackson-show-manden Kasper Monrad, er også på, ligesom der søndag er en times koncert med bandet ”De Forkerte”.

 

Noget for alle

I forhold til standene er der i år flere af de politiske partier, men også foreninger og kommunale tilbud. Desuden er der foreninger og konkrete forretninger i enhver afskygning - blandt andet en gut der sælger ting til ølbrygning, forskellige former for behandling, senge, tøj og meget mere.

For de handy er der igen et stort hjørne med lokale håndværkere, hvoraf flere også har selvstændige stande. Desuden kommer en række af bilforhandlerne også og viser nogle af de firhjulede frem.

Flere steder vil der også være opvisninger og mange af standene har egne konkurrencer, hvor man kan vinde fine præmier. Der er dog også en hovedkonkurrence, som messen har arrangeret, med en række flotte sponsorpræmier fra standholderne. Her kræver det bare, at man afleverer sin kupon

- Det giver lidt ekstra krydderi og der er ligesom på messen, gratis deltagelse - man skal bare huske at klippe kuponen i messeavisen, fortæller Eva Petersen, der knokler på med at skabe en flot messe for 12 år i træk, hvor alle er velkomne og hele byen samles.

Årets åbningstaler er i øvrigt kommunalbestyrelsesmedlem Eva Sommer-Madsen (V).

mith

 

Eva Petersen er klar til at invitere til Vordingborg Messe. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar