• www.henriks-hvidevarer.dk

Formand for Stubbekøbing Badmintonklub, Katrine Burmann, viser et billede af den første etbanehal fra 1936. Foto: Klaus Lohmann

Mestre markerer jubilæum

Stubbekøbing Badminton tog i weekenden fat på markeringen af klubbens 90 år.

Vordingborg Da Stubbekøbing Badminton Klub i weekenden fejrede sine 90 år, og dermed Danmarks tredieældste badmintonklub, var det med fornemt besøg. Først besøgte OL-sølvvinderne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen klubbens ungdomsspillere, og senere kiggede danmarksmester Mia Blichfeldt fordi. Hun lavede forskellige opvarmningsøvelser for de fremmødte i klubben.
En af dem, for hvem besøget af danmarksmesteren betød særlig meget, er Terese Skovby på 10 år fra Stubbekøbing.  Hun har spillet parabadminton i klubben i fire år.
Katrine Burmann, formand for Stubbekøbing badmintonklub gennem to år, viste under fejringen blandt andet et foto af klubbens første etbanehal frem, som stod færdig i 1936. 
- Det hele satrede den 25. september 1929 og nu er vi en klub på 170 medlemmer og alt kan kun fungere på grund af alle de solide  frivillige kræfter som driver klubben, fortæller Katrine Burmann. Den næste store begivenhed er den 28. september, hvor klubben holder stor halfest for hele Stubbekøbing by og omegn. 

Formand for Stubbekøbing Badmintonklub, Katrine Burmann, viser et billede af den første etbanehal fra 1936. Foto: Klaus Lohmann

Danmarksmester Mia Blichfeldt ved siden af Terese Skovby på 10 år fra Stubbekøbing. Terese har spillet parabadminton i klubben i fire år og det betyder rigtig meget for hende at møde danmarksmesteren, fortæller hun. Foto: Klaus Lohmann

Danmarksmester Mia Blichfeldt sørgede både for opvarmning og træning til de fremmødte spillere, der glade tog imod. Foto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar