Michelle Herguth Ludvigsen til konkurrencen om Danmarksmesterskabet, hvor hun vandt kategorien for fysiurgisk massage og siden blev en samlet nummer 2. Privatfotos

Michelle vandt for bedste massage

Michelle Herguth Ludvigsen fra Krop i balance i Præstø vandt sin kategori og blev en samlet nummer 2, da der var Danmarksmesterskab i massage i weekenden.

Præstø En landets bedste massører har klinik i Præstø. I hvert fald vandt Michelle Herguth Ludvigsen fra Krop i balance på Jomfrustræde 7, Danmarksmesterskabet i massage i kategorien fysiurgisk, da konkurrencen blev holdt i weekenden.
- Det var helt fantastisk, fortæller Michelle Ludvigsen, der sejrede i den største kategori og egentlig var på vej hjem, efter en lang dag.
- Men så var der en der kom løbende efter mig og fortalte at jeg skulle i finalen, fortæller hun.
Konkurrencen er nemlig opdelt i kategoriene, fysiurgisk-, stole- asiastisk-, wellness- og freestyle-massage og de fem  kategorivindere skulle dyste om hele mesterskabet. Her endte den lokale massør med en andenplads.
- Jeg var lidt nervøs for det var foran et publikum med over 100 mennesker, men det var rigtig sjovt at være med til fortæller hun.
Det var således hendes debut i mesterskabskonkurrencen og hun overvejer nu at stille op til VM, der foregår i København til sommer. 
Der er dog nok at se til på klinikken, som hun åbnede i Præstø for et års tid siden og her har hun haft god gang i forretningen, hvor de lokale har taget pænt imod massøren, der nu kan kalde sig en an landets bedste.

Michelle Herguth Ludvigsen til konkurrencen om Danmarksmesterskabet, hvor hun vandt kategorien for fysiurgisk massage og siden blev en samlet nummer 2. Privatfotos

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar