Sagen om Daniel Kulonkas benprotese har nået socialministerens bord. Arkivfoto: Mille Holst

Minister: Sagsbehandlere ved ikke bedst

Socialminister og Folketingets socialudvalg er enige om, at kommunerne skal præstere bedre i sagsbehandlingen af hjælpemidler til handicappede. Ministeren har netop været kaldt i samråd blandt andet på bagrund af sagen fra Vordingborg Kommune om Daniel Kulonkas benprotese.

Folketinget - Det er vigtigt at blive skarpere på, at det ikke er sagsbehandlere, der ved, hvad der er bedst for den enkelte borger.
Sådan lyder meldingen fra folketingets Kirsten Normann Andersen (SF), der i torsdags havde indkaldt socialminister Mai Mercado (K) i samråd med Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg.
Baggrunden er blandt andet sagen om Daniel Kulonka fra Nyråd, der af Vordingborg Kommune fik afslag på den benprotese, han har brug for, for at kunne bibeholde sit arbejde - en sag, vi har skrevet om her i avisen i forsommeren.

Minister i samråd
Folketingets socialudvalg ville vide, hvilke kriterier kommunerne skal lægge vægt på, når der skal bevilges eksempelvis benproteser til borgere med handicap i henhold til livskvalitet, bevægelighed og tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvad ministerens vurdering er af disse kriterier? Udvalget har desuden spurgt ministeren, hvad hendes holdning er til, at en kommune for eksempel nægter en borger en benprotese eller andre tilsvarende hjælpemidler, hvis det er det, der skal til for sikre borgerens aktive tilknytning til arbejdsmarkedet?

Der skal strammes op
Ifølge Kirsten Normann Andersen kom ministeren på mødet ikke med et egentlig bud på en løsning på problemerne på området, men snarere nogle tilkendegivelser.
- Kommunerne skal levere på det her, og ministeren vil i første omgang tage en snak med KL (Kommunernes Landsforening, red.), fortæller hun til Sydsjællands Tidende efter mødet.
Minister og politikerne i socialudvalget er således enige langt hen ad vejen.
- Ministeren giver os jo ret. Det er der heller ingen fornuftige mennesker, der ikke ville gøre, konstaterer Kirsten Normann Andersen.
Sagsbehandlingstiderne skal ned; sagsbehandlerne er ikke dem, der skal vurdere, hvad der er bedst for borgerne, det er fagfolk på området; og de enkelte sager skal vurderes individuelt.
- Det er så individuelt fra borger til borger, hvad der er bedst for den enkelte. Skyldes ens handicap en ulykke, er det medfødt..., forklarer Kirsten Normann Andersen og fortsætter:
- Det har betydning, hvordan borgeren skal bruge hjælpemidlet. Som Daniel, der skal bruge det til at arbejde. Et andet ben gør, at han skal bruge sin hofte anderledes, og så bliver man nedslidt, og det er dyrt på lang sigt.
- Kommunerne slipper for at betale regningen nu, men den kommer om et halvt år. Det er ikke anstændigt, mener Kirsten Normann Andersen.

Åbner for egenbetaling
Modsat Kirsten Normann Andersen mener socialministeren, at det kan være fint, hvis borgeren selv finansiere noget af sit hjælpemiddel.
- Ministeren synes godt, man selv må betale, hvis man kan, så man får noget bedre. Det bekymrer mig, for det er et opgør med ligeret. Dem der har råd, kan få de bedste hjælpemidler, resten må nøjes, fortæller Kirsten Normann Andersen, og dén bekymring deler hun med Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen.  

På kant med konvention
I forbindelse med socialudvalgets samråd med ministeren, skriver Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen til socialministeren og udtrykker bekymring over udviklingen på hjælpemiddelområdet generelt, hvor det virker til, at økonomiske hensyn i kommunerne vejer tungere end hensynet til, at borgere med handicap skal have det bedst egnede hjælpemiddel. 
De to foreninger nævner blandt andet sagen om Daniel Kulonka, der har ansøgt kommunen om en ny benprotese, fordi den gamle er slidt op, men som af Vordingborg Kommune er blevet bevilget et ”alternativ der øger risikoen for skader i hofte og ryg, og som dermed kan gøre det umuligt for Daniel at varetage sit job og bevare et aktivt liv generelt”, som det hedder i skrivelsen.
Denne beslutning mener de to foreninger er på kant med handicapkonventionens formål, der skal ”fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre.” Foreningerne er desuden ikke i tvivl om, at kommunens beslutning er taget udfra et økonomisk hensyn og ikke ud fra et hensyn til borgeren.
 - Det er tydeligt, at der ikke er lavet en konkret individuel vurdering af, hvad der er det bedst egnede hjælpemiddel for Daniel med udgangspunkt i hans situation”, hedder det i henvendelsen til ministeren.
Helt konkret har Kirsten Normann Andersen bedt socialminister Mai Mercado kommentere på dette notat, hvilket ministeren vil gøre snarest mulig.
- Men tålmodigheden er ikke stor. Jeg kan ikke vente længe på svar. Jeg forfølger det her, slutter Kirsten Normann Andersen.

 

Via linket her kan du se mødet med ministeren vedrørende kriterier for bevilling af benproteser til borgere med handicap.

og du kan læse den første artikel om Daniel Kulonkas sag her fra avisen.

Sagen om Daniel Kulonkas benprotese har nået socialministerens bord. Arkivfoto: Mille Holst

Kirsten Normann Andersen (billedet) har indkaldt socialminister Mai Mercado i samråd vedrørende sagen fra Vordingborg Kommune om Daniel Kulonkas benprotese. PR-foto

Arkivfoto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar