• www.henriks-hvidevarer.dk

Det særlige Dannebrog blev afsløret af Kronprinseparret ved 800-årsjubilæet og nu har ministeriet givet tilladelse til at der kan flages døgnet rundt på borgterrænnet i hele 2020. Arkivfoto: Klaus Lohmann

Ministerium giver tilladelse til døgnflag

Borgcenteret har nu fået tilladelsen fra Justitsministeriet, der betyder at det særlige Dannebrog kan vaje over  borgen døgnet rundt i hele 2020.

Vordingborg Der kommer til  blive flaget døgnet rundt på borgterrænnet i Vordingborg hele næste år. 
- Vi har netop fået tilladelsen til at flage i hele 2020, fortæller kommunikationsansvarlig, Carina Schou, fra Borgcenteret, der påpeger at de i løbet af en til to uger, vil have det hele klar, så flaget bliver permanent. 
Der er nemlig særlige regler når det kommer til Dannebrog, og selvom Borgcenterets særlige ”oprindelige” version af flaget, der blev lavet i forbindelse med 800-årsjubilæet, ikke helt tæller som et officielt Dannebrog, så er det alligevel tæt nok på i udseende, til der skulle en særlig godkendelse til, for at de kunne få lov at flage med det permanent.
- Hvis det bare var et firmaflag, så kunne vi flage som vi har lyst, men fordi det ligner Dannebrog, så skulle vi have tilladelsen og det har vi nu, siger hun.
Sydsjællands Tidene kunne allerede i august fortælle om planerne og nu skulle det så blive til noget. Det kræver dog at der kommer lys op, idet man ikke må flage med Dannebrog efter mørkets frembrud, jævnfør de officielle flagregler. Det skulle dog blive installeret nu her i l[’bet af en ti dages tid.
Der har - trods en nylig renovering - været en del problemer med flagstangen på borgterrænnet. Den har således flaglinen inden i flagstangen og det betyder, at den nogen gange sætter sig fast og skal lægges ned. Blandt andet i sidste uge, hvor flaget i en længere periode, sad på halv. Det burde man dog komme ud over nu her.
Desuden kommer det særlige Dannebrog også til fortsat at hænge i udstillingen på Borgcenteret, der lukker ned for sæsonen til  den 3. november.
Det ”almindelige” Dannebrog bliver i øvrigt stadig det, der kommer op på officielle flagdage, hvor beredskabet har ansvaret for at komme og hejse det.

Det særlige Dannebrog blev afsløret af Kronprinseparret ved 800-årsjubilæet og nu har ministeriet givet tilladelse til at der kan flages døgnet rundt på borgterrænnet i hele 2020. Arkivfoto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar