• www.henriks-hvidevarer.dk

John Holmer, der er formand for museumsforeningen og som i flere år har arbejdet for at få gang i projektet. -Jeg ser denne aften som startskuddet, siger John, der som mange andre frivillige kræfter i Vordingborg kommune, trækker et kæmpe læs i forhold til at promovere vores landsdel. Foto: Mette Neerup

Museer mødtes på Thorsvang

Torsdag aften havde John Holmer og museumsforeningen sat samtlige museer og samlinger på Sydsjælland og Møn stævne på samlermuseet Thorsvang.

Lendemarke Museumsforeningen Sydsjælland og Møn med formand John Holmer i front, havde indbudt til det, som John Holmer betegner som startskuddet til et fremtidigt samarbejde museerne og kulturhistoriske institutioner imellem. Fra det mindste museum i Danmark, lodsmuseet på Nyord, over Geocenter Møn til egnens mange kirker og herregårde. 
Museumsforeningen er en paraplyorganisation, der som så meget andet i Vordingborg kommune løftes af frivillige kræfter. En af de engagerede frivillige er formanden, John Holmer, der brænder for at udbrede kendskabet til områdets  kulturarv og støtte de forskellige museumsaktiviteter. 
- Vi har ikke mindre end 40 museer og 27 kirker på Sydsjælland, siger John Holmer, der med dette møde ser frem til det næste halve år, hvor det store arbejde skal ske med at indsamle materiale i form af tekst og fotos, der skal sættes sammen til den årbog, museumsforeningen påtænker at udgive. 

Interesse for netværk
17 medlemmer af museumsforeningen var repræsenteret og stemningen var positiv. Formålet er at få samlet og udgivet en årlig museums-og kulturguide, som kan give et overblik over de mangeartede kulturelle oplevelser, som findes på Sydsjælland og Møn. 
- Det, vi mangler nu, er at få lavet en netværksliste og få kontaktet dem, der ikke har været her i aften, konstaterede en tilfreds formand, der gerne modtager henvendelser med relevans for projektet på mail: John@holmer-as.dk.

John Holmer, der er formand for museumsforeningen og som i flere år har arbejdet for at få gang i projektet. -Jeg ser denne aften som startskuddet, siger John, der som mange andre frivillige kræfter i Vordingborg kommune, trækker et kæmpe læs i forhold til at promovere vores landsdel. Foto: Mette Neerup

Karen Jensen og Beinta Eriksen deltog som repræsentanter fra psykiatrisk museum på Oringe i Vordingborg. Karen er formand for museet og Beinta er medlem af museets bestyrelse. De var begge positive overfor initiativet fra Museumsforeningen og hilser den fælles museumsguide velkommen. Foto: Mette Neerup

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar