• www.henriks-hvidevarer.dk

Museumsdirektør Keld Møller Hansen modtager Ridderkorset af Dannebrogordenen. Arkivfoto: Mille Holst

Museumsdirektør modtager Ridderkorset

Museumsdirektør Keld Møller Hansen modtager til januar Ridderkorset af Dannebrogordenen.

Vordingborg Direktør for Museum Sydøstdanmark, Keld Møller Hansen, tildeles til januar Ridderkorset af Dannebrogordenen.
- Ridderkorset er en stor anerkendelse, en blåstempling af, at kulturlivet har værdi. Med de seneste års kraftige statslige besparelser på museumsområdet, der jo ikke kan opfattes som en anerkendelse, er jeg ekstra glad for, at Kongehuset på denne måde viser sin værdsættelse af betydningen af vores arbejde, udtaler Keld Møller Hansen i en pressemeddelelse.
Keld Møller Hansen er uddannet Mag. Art i forhistorisk arkæologi og har været tilknyttet museumsdrift først
som arkæolog på Sydsjællands Museum fra 1992-2003, derefter som direktør for Museerne Vordingborg/Danmarks Borgcenter og i 2013 som direktør for fusionen Museum Sydøstdanmark, der består af museerne i Næstved, Vordingborg og Køge kommuner.
Keld Møller Hansen skal til audiens hos Dronningen i løbet af januar på en endnu ikke nærmere fastsat dato.

Museumsdirektør Keld Møller Hansen modtager Ridderkorset af Dannebrogordenen. Arkivfoto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar