Nej til nyt rådhus...

Jeg læser i blandt andet Sydsjællands Tidende, at Borgmester Michael Smed drømmer om et nyt rådhus. Jeg troede at de planer var opgivet, men nu skal de åbenbart vendes igen. Blandt andet siger Borgmesteren, at vi ikke kan blive ved at lappe huller på det gamle rådhus. Mig bekendt lapper man da huller, på stort set alle kommunens skoler. Endvidere anslår forvaltningen, at det vil koste cirka 30 millioner at renovere det gamle rådhus. Det lyder for mig mere fornuftigt end et nyt til 125 millioner. Hvor meget det vil koste i omkostninger, at samle alle medarbejderne, oplyses ikke. Det forventes at det nye rådhus vil koste cirka 125 millioner, men jeg vil garantere, at når byggeriet er halvvejs vil det koste meget mere, og så skal der findes besparelser. Man nævner besparelser ved at samle alt personale på et sted, hvordan man er nået frem til det, er mig en gåde. Hvorfor kan man ikke bibeholde de forskellige afdelinger hvor de er? Er det fordi Borgmesteren ønsker et byggeprojekt, som han har stået for? Til slut skal det nævnes, at kommunens økonomi jo heller ikke er for god.

 

Erik Stage 
Fasanvej 16
4760 Vordingborg  
 

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar