Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Jesper Ljungquist og Marc Plensou demonstrerer her teknikker med en såkaldt ’bokken’ - en træudgave af den ikoniske ’katana’, som de fleste kender som et samurai-sværd. I baggrunden Henrik Sværke, klubformand i Ninsei Do Vordingborg. Foto: Brian Romberg

Ninjaer er både kamp og kærlighed

Ninsei Do er navnet på et moderne selvforsvars-system, som har åbnet en klub i Vordingborg. Kampstilen med japanske rødder er blandt andet baseret på ninjaernes måde at kæmpe på, og selvom ninja-krigskunst ifølge klubbens instruktører ikke handler om at klatre rundt i mørket og snigmyrde folk som på film, er evnen til at forsvare sig skam ægte.

 

Når man siger ’ninja’, vil de fleste nok tænke på sortklædte krigere, der springer fra tag til tag i nattens mulm og mørke og uset tager menneskeliv - måske endda med en kastestjerne. Træningen tirsdag aften i en gymnastiksal på Marienberg Skole afslører dog et noget andet billede af den mystiske ninja-skikkelse fra actionfilmene.
Men man skal ikke lade sig narre. Teknikkerne er designet til at gøre skade.
Grundlæggeren af Ninsei Do er Jesper Ljungquist, som gennem de sidste snart to årtier har udviklet sit helt eget selvforsvars-system.
- Det startede med en voldelig barndom og to knivoverfald som ung. Allerede som 14-årig havde jeg interesse for selvforsvar, og jeg har aldrig sluppet det siden, fortæller Jesper Ljungquist, som har studeret adskillige østasiatiske stilarter.
- Ninsei Do har rødder i seks stilarter. Tre af dem er baseret på Ju-jutsu, samuraiernes ubevæbnede kampsystem. Det minder om karate. To af dem har rødder i kinesisk Kempo og minder meget om Kung Fu, forklarer han og fortsætter:
- Den sidste stilart er den rene ninja-skole, Togakure-ryū, som ikke minder om noget andet, der findes. Det er ninjaernes kampkunst, som strækker sig 900 år tilbage.

 

Vægt på våben
Selvom Jesper Ljungquist har koblet sig på en flere hundrede år gammel tradition, sørger han for, at teknikkerne er tidssvarende. Det drejer sig eksempelvis om knive i nattelivet.
- Som noget unikt lægger vi stor vægt på forsvar mod våben samt våben-mod-våben, fortæller grundlæggeren.
Da fokus er selvforsvar, er der heller ikke konkurrencer.
- Jeg har trænet fire andre systemer, og Ninsei Do kan ikke sammenlignes med konkurrencesport. Det handler om meget mere end point eller om, at det skal se pænt ud. Det er en livsfilosofi - en skole for livet, lyder det fra Marc Plensou, der er sortbælte og ansvarshavende instruktør i Vordingborg-klubben.

 

En ninja opdager du aldrig
Formanden i Vordingborg-klubben er Henrik Sværke fra Nyråd, som startede til Ninsei Do for at lære selvforsvar. Han har før dyrket både boksning, Tae Kwon Do og Krav Maga, et selvforsvars-system brugt af det israelske militær.
- Men stilarten havde også noget andet at byde på. Det dækker alle aspekter af kampkunst. Dermed sagt handler det ikke om, at Ninsei Do er bedre end andre stilarter, siger formanden og forklarer:
- Her lærer jeg en masse om mig selv. Og jo mere følelse af tryghed du har med i bagagen, desto mindre fremstår du som et offer, når du færdes på gaden, forklarer Henrik Sværke.
Det har dog intet at gøre med at fremstå ”bøllet”. Tværtimod.
- Du opdager aldrig en ninja. Men det er ikke fordi, vi sniger os oppe under loftet, smiler grundlæggeren af Ninsei Do, Jesper Ljungquist og uddyber:
- Hollywood-ninjaen er en misforståelse. Det er ikke sortklædte snigmordere. En ninja er bare anderledes tænkende. Vi lærer folk at være opmærksomme.
- Det gælder om at have en udstråling, som ikke tiltrækker opmærksomhed, tilføjer Henrik Sværke.

 

Respekt for livet
At være ninja i det 21. århundrede har ifølge de tre krigere stadig sin fulde berettigelse.
- Via krigskunst opnår vi indsigt i os selv og vores højeste potentiale som mennesker. Vores teknikker kan slå ihjel, men Ninsei Do handler i bund og grund om kærlighed til andre og respekt for livet, påpeger Jesper Ljungquist.
- Vi bliver aldrig færdige med at lære, tilføjer hans elever.

 

Dødelig præcision. Teknikkerne i Ninsei Do kommer fra ninjaernes kampstil og flere andre selvforsvars-systemer. Foto: Brian Romberg
Henrik Sværke, klubformand i Ninsei Do Vordingborg. Foto: Brian Romberg

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Prinsesse...
  • FOTOS: Fantastisk...
  • FOTOS: Oktoberfest i...
  • FOTOS: Frivillig...
Kommende arrangementer
19.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
19.
Okt
Efterårsferie for børn på biblioteket KulturArkaden
19.
Okt
Efterårsferie for hele familien Danmarks Borgcenter
19.
Okt
Efterårsferie i Danmarks Traktormuseum Danmarks Traktormuseum
19.
Okt
Børnenes efterårsferie, skattejagt i Vordingborg Vordingborg Handelsforening/Bycentrum Vordingborg
19.
Okt
Tanker, ord og handeling? Tværsam
20.
Okt
Teater: Englen - Elskerinden & Hr. Almindelig Teaterforeningen Bøgestrømmen
20.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
20.
Okt
Efterårsferie for børn på biblioteket KulturArkaden
20.
Okt
Efterårsferie for hele familien Danmarks Borgcenter