• www.henriks-hvidevarer.dk

Vordingborg er til augsut vært for Nordisk Mesterskab i jetski. PR-foto

Nordisk jetski-mesterskab skal holdes i Vordingborg

Nordisk Mesterskab er Nordens største event i jetskisporten, der hvert år besøges af atleter og fans fra hele verden. Nu skal det afholdes i dansk farvand i Sydhavnen i Vordingborg.      

Jetski Jetski forbinder man nok oftest med strandferie i varme lande, men i Norden har man længe dyrket sporten på højt niveau og sikret sig flere medaljer ved store mesterskaber. De danske sejlere er også kommet godt med de senere år og ligger faktisk blandt verdens bedste.
Elsker man farten og spændingen ved motorsport, kan man se frem til at opleve de danske jetskiatleter på hjemmebane til Nordisk Mesterskab i jetski 9.-11. august. Efter et afbud fra Norge har Vordingborg nemlig meldt sig som værtsby med hjælp fra Bårse Jetski Klub som arrangør for eventet.

En ”svendeprøve” 
Tim Ottesen fra Bårse Jetski Klub under Danmarks Motor Union har deltaget i Nordisk Mesterskab og mange andre jetskiløb i verden, men han har længe haft en drøm om at få et stort arrangement til Danmark. Ambitionen var godt nok at indfri drømmen i 2020, men nu bød muligheden sig og det kunne Bårse Jetski Klub ikke sige nej til: 
- Det er en ret unik mulighed at afvikle et mesterskab af den kaliber, og vi kan gøre meget for at sætte Danmark på verdenskortet. Mesterskaber i jetski er meget populære i andre lande, men afviklingen har det ofte med at halte lidt. Vores mål er derfor ikke kun at afholde et internationalt sportsevent herhjemme, men også sikre, at Danmark bliver husket som en kompetent værtsnation med lokationer og faciliteter i topklassen. Det bliver så at sige Danmarks ”svendeprøve” for fremtidige events i sporten, fortæller Tim Ottesen i en pressemeddelelse.

En smuk kulisse
Lokationen for Nordisk Mesterskab er også ganske særlig, da motorløbet bliver afholdt i Vordingborgs havneområde udfor Sydhavnsvej. Og det kan være med til at sikre stemningen: 
- Det bliver en stor oplevelse for fansene, der kommer til at stå over havoverfladen og få et overblik over hele banen fra havnebredden. Dertil er det gratis for tilskuerne, der kan komme og opleve motorsportens festlige stemning og unikke fællesskab, fortæller Tim Ottesen, der håber at lokalbefolkningen vil bakke op om arrangementet og heppe på de danske atleter.     

 

Fakta
• Nordisk Mesterskab er Nordens største motorløb indenfor jetskisporten og vil i 2019 blive afholdt i Masnedsund udfor Sydhavnsvej fra fredag 9. til søndag 11. august. 
• Mere end 100 jetskiatleter fra ti forskellige nationer deltager i flere løb og klasser til eventet.
• Der er gratis adgang for tilskuerne.

Vordingborg er til augsut vært for Nordisk Mesterskab i jetski. PR-foto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar