I september måtte EUC opgive Vordingborgplanerne, men til august næste år, skulle den være god nok.

Ny EUC-uddannelse rykker til TAMU - så den gamle svømmehal er ledig

EUC - ervhvervsuddannelsescenteret - måtte tidligere i år droppe at lave en planlagt uddannelse i Vordingborg, fordi man ikke kunne finde egnede lokaler. Man havde set sig varm på den gamle svømmehal og dens betongulv, men da den nye var længe om at blive klar, blev det for sent at sætte i gang i år.

Nu er svømmehallen så tom, men i mellemtiden har EUC så alligevel fundet et andet sted og slår pjalterne sammen med TAMU-centeret ude på Præstegårdsvej i erhvervskvarteret, hvor de forventer at starte et grundforløb op i august næste år.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra EUCs uddannelseschef, Thomas Ter-Borch, om hvorvidt det betyder at man har droppet at bruge svømmehallen, men meget tyder på at det er tilfældet. Således er der derfor ikke er nogen umiddelbare planer for den gamle svømmehal, der så måske kan bruges til det springcenter som gymnastikforeningen længe har ønsket, men som politikerne først har villet sætte penge af til efter 2021.

I september måtte EUC opgive Vordingborgplanerne, men til august næste år, skulle den være god nok.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar