Ny Næstvedvej får grønt lys

Sagen om Ny Næstvedvej  er åbnet og både teknik og økonomiudvalg giver grønt lys til at starte projektet, der byder på en ekstra ekspropration end oprindeligt planlagt. Kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning torsdag. 


Sagen om hvem der bliver ramt og hvordan ruten for  Næstvedvej skal gå, når den skal føres over i Valdemarsgade, har hidtil været lukket, men med offentliggørelsen af dagsordenen til torsdagens kommunalbestyrelsesmøde, står det nu ganske klart, hvordan den er tænkt. Samtidig er den strøget direkte gennem teknikudvalget og økonomiudvalget, så det er formentlig en form sag, når kommunalbestyrelsen torsdag, skal sige ja eller nej, til en ny Næstvedvej.

Sagen har været under opsejling siden begyndelsen af året, og skyldes at banebroen  skal hæves så der kan køre højhastighedstog. Derfor kan kommunen får Banedanmark til at finansiere en del af en mere direkte vejføring af Næstvedvej ind i Valdemarsgade fremfor ind mod Algade. 

Der har været afholdt en række møder med borgerne, der har levet i uvished om, deres huse nu bliver ramt og hvor meget, men med fremlæggelsen - og den forventede godkendelse - i morgen - kan de se frem til en foreløbig politisk afklaring. En eventuel VVM-undersøgelse, kan dog spænde ben og udskyde projektet, men en afklaring på det, ventes dog her i efteråret. Ekspropriationsforretningerne burde dog - med et ja torsdag - betyde at arbejdet med projektet kan komme videre.

 

Tager hele huset

Åbningen af planerne, ændrer dog ikke det store ved de ideer som borgerne og vi her i avisen har fremlagt, men lidt nyt er der, da der nu er lagt op til mindst en ekspropriation, der ikke var klarlagt før.

Ejendommen på Næstvedvej 4, stod til at miste et stykke af haven, men der er nu lagt op til at kommunen overtager hele huset. Grunden er, at man kan få en mere direkte vej ind mod Vordingborg by.

Samtidig står det klart at både Boulevarden 9 og 11, skal væk, så der bliver plads til en svingbane i stykket mod Valdemarsgade.

Der er afsat godt 40 milioner til hele vejprojektet, der relaterer banen fra Fehmernbælt, hvoraf Næstvedvej ligger på små 26 millioner frem mod 2017, hvor ekspropriationerne her, forventes at ligge på godt 11 millioner samlet - set ud fra de offentlige vurderinger.

mith


Tema: 
Ny Næstvedvej
Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar