Flere fik nye grader i Vordingborg Karateklub. Tillykke til fra venstre Dennis Astrup, 1. dan, Charlotte Juul Petersen, 2. dan, Thomas Westergaard, 2. Dan, Catrine Illum Hansen, 1. dan, Søren Oldenburg, 2. dan, Lars Augustesen, 2. dan og Mathias Dørge, 1. dan. PR-foto

Nye sortbælter i karateklub

Gode nyheder kan se sorte ud. Sådan er det i hvert fald for Vordingborg Karateklub.

Vordingborg Søndag 15. december var der i Nykøbing F. graduering for potentielt nye sortbælter, der skulle til hård eksamen for at få den første mestergrad i Goju Ryu Karate – også kaldet 1. dan. Det samme skulle de, der allerede i dag bærer sortbælte, og som var indstillet til at graduere til 2. dan.
Vordingborg Karateklub havde syv udøvere til graduering. Af de syv skulle de tre til 1. dan og fire til 2. dan. Alle bestod deres graduering – efter at være blevet bedømt af et gradueringspanel bestående af de højst graduerede danske instruktører med sensei Henrik Larsen (8. dan og chefinstruktør for Danmark) i spidsen.
Vordingborg Karateklub holder til i DGI-Huset på Solbakkevej i Vordingborg. Klubben optager nye medlemmer i januar. 

Flere fik nye grader i Vordingborg Karateklub. Tillykke til fra venstre Dennis Astrup, 1. dan, Charlotte Juul Petersen, 2. dan, Thomas Westergaard, 2. Dan, Catrine Illum Hansen, 1. dan, Søren Oldenburg, 2. dan, Lars Augustesen, 2. dan og Mathias Dørge, 1. dan. PR-foto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar