• www.henriks-hvidevarer.dk

Hver onsdag klokken 18, mødes mountainbikefolket foran Byens Cykler - alle er velkomne. Foto: Michael Thønnings

Onsdag er for mountainbikes

Erfarne cykelfolk, står bag et nyt initiativ for alle der har lyst til at køre mountainbike. Hver onsdag er der tur og hygge.

Vordingborg - Det er for alle, og vi kører hver onsdag fra 18 til 20. To timer og så er der kaffe og kage her i butikken bagefter, siger Bjarne Larsen, der sammen med Henrik Hansen, har sat gang i et nyt initiativ for dem der gerne vil køre mountainbike med andre.
Bjarne Larsen har til daglig Byens Cykler på Voldgade 14 i Vordingborg, og det er her man mødes og slutter hver onsdag, mens Henrik Hansen er uddannet mountainbikeinstruktør og også arbejder som sådan.
- Men det her er jo fordi vi synes det er sjovt at køre. Meningen er, at det er for alle. Vi deler os som regel op, så der er et hurtigt hold og et for mindre øvede, så det kan passes ind for alle. Så mødes vi undervejs og følges ad ud og hjem, fortæller Bjarne Larsen. Han påpeger at de har et fast sted i Vintersbølle og Bakkebølleskoven, hvor de kører og hvor de håber man på sigt kan få lavet et såkaldt mountainbike-spor - altså en fast afmærket rute til kørsel  på cyklerne.
De sidste par onsdage har der været omkring 10 folk, og alle er velkomne - også selvom man ikke har en mountainbike. Der er nemlig mulighed for at leje en, hvis man lige giver et praj i forvejen.

Hver onsdag klokken 18, mødes mountainbikefolket foran Byens Cykler - alle er velkomne. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar