• www.henriks-hvidevarer.dk

På Grænsen: Søgte ly for regnen på Rytzebækgård

Hver uge kan 30.000 hustande se,  hvad der sker i deres lokalområde, når de får Sydsjællands Tidende. Avisens område er dog et af landets lokalavismæssigt største, så for at komme rundt i alle hjørner og høre de gode historier, har vi sendt en reporter ud på grænsen for at opstøve gode fortællinger og historier. 

 
 

På Møns sydkyst åbnede himlen sig pludseligt, og flere søgte derfor ly for regnen på Rytzebækgård. Det gav anledning til en snak om Camønoen og æbleplantagen i baghaven.

 

 

på grænsen - Rytsebækvej Regn har indtil videre kendetegnet det danske sommervejr, men ikke desto mindre var det netop regnen, som dannede grundlag for det næste stop på vores tur på grænsen. 

På Rytsebækvej 38 søgte vi ly for regnen sammen med et par vandrere, og det førte til en snak om både en æbleplantage og om vandreruten camønoen.

 

Tilbage til egnen

Tilbage i 2002 købte Kirsten Rohde Jensen Rytzebækgård,  hvor hun plantede sine 3000 økologiske æbletræer. Gården ligger blot et stenkast fra Rytsebæk strand nær Hjelm på Møns sydkyst. 

- Jeg arbejdede som juridisk chef i Nationalbanken i København, men jeg havde en drøm om at få min egen æbleplantage, fortæller Kirsten Rohde Jensen. 

Hun sælger most og æbler til store restauranter som blandt andre Noma, men lokale handlende har også kunnet nyde godt af plantagens lækre sager, som er blevet solgt i blandt andet Skjold Burne i Vordingborg og på Vibækgård på Møn. 

- Jeg kommer oprindeligt fra Vordingborg, og jeg kender derfor området hernede. Jeg har en stærk tilknytning til egnen, fortæller Kirsten Rohde Jensen om årsagen til, at hun har valgt at placere sin æbleplantage i netop vores område. 

Og ikke nok med, at æbleplantagen har fæstnet rod inden for vores grænser, så dyrker hun også æblesorter, som stammer herfra.

- Jeg havde en stor interesse for de gamle æblesorter fra egnen, og jeg begyndte derfor at undersøge dem nærmere og dyrke dem, fortæller Kirsten Rohde Jensen. Hun har valgt at afgrænse området, og studerer derfor æblesorter, som stammer inden for Vordingborg kommunes grænser.

 

På vandretur 

I ly for regnvejret var også Cecilie Hänsch og datteren Cathrine Hedal Hänsch, som kommer fra Haslev. De var ude for at vandre Camønoen, 

De har afsat fire dage til at gå 45 kilometer. Allerede på andendagen kan de dog se, at de kommer for hurtigt frem, og de går derfor nogle små omveje.

Én af omvejene foregår ude blandt de 3000 æbletræer sammen med undertegnede, hvor Kirsten Rohde Jensen entusiastisk fortæller om de mange forskellige sorter.


Tekst: Laura Dalgård Hansen

 

Tema: 
På grænsen
Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar