• www.henriks-hvidevarer.dk

Lars Dinesen ved Pilegårdens nye to-årige vandhul tæt på Pilegårdsvej.
Foto: Mille Holst

Pilegården har både natur og landbrug

For ejerne af Pilegården i Stensved er det vigtigt, at der både er plads til landbrug og vild natur på gårdens jorder. Derfor forbedrer ejerne hele tiden forholdene for begge. 

Stensved Sidst i august fortalte vi her i avisen om et vandhul ved Pilegårdsvej, som nogle borgere i området frygtede var ved at blive annulleret, da en stor bunke jord tidligere på året var blevet lagt ved siden af vandhullet.
Nu har ejeren af vandhullet, Lars Dinesen fra Pilegården, inviteret avisen på besøg, til en snak om projektet med vandhullet - eller vandhullerne - for både Pilegården og en række andre husstande på Pilegårdsvej har anlagt flere vandhuller på vandlidende arealer til gavn for padder, flagermus og vildt i området. 

Ekstra plads til dyrelivet
Overfor det to år gamle vandhul på Pilegårdsvej ligger et lidt større område med en sø og vild bevoksning.
- For omkring 25 år siden anlagde man den første sø til frøer, fortæller Lars Dinesen, der for seks-syv år siden satte får ud i området, for at holde vegetationen nede.
- Hele foråret er her vilde orkideer, fortæller han og ville egentlig gerne have udvidet dette område med en lille sø længere væk fra vejen.
- Det har der været tidligere, siger han, men fik afslag fra Vordingborg Kommune, der syntes området skulle bevares som den vilde natur, den er idag. Istedet foreslog kommunen, at der blev etableret en lavvandet sø på den anden side af Pilegårdsvej, og det er den sø, der blev etableret i 2017. Her havde man uden held forsøgt at dræne jorden, så den kunne bruges som landbrugsjord. Kommunens forslag faldt derfor i god jord hos Lars Dinesen, der iøvrigt forpagter landbrugsjorden ud til en lokal landmand.
- Landbrug og natur skal kunne leve side om side, mener Lars Dinesen og fortsætter:
- Vi har altid haft viber på jorden ved vandhullet foruden frøer, svaler og flagermus. Men her i foråret har vi talt 17 viber i luften.
Lars Dinesen er således ikke i tvivl om, at det ekstra vandhul på sin jord har en stor betydning for dyrelivet - og ikke kun for padderne.
Samtidig med etableringen af det nye vandhul blev der etableret en lille stenbunke ved den gamle sø.
- Den har vi fået tilskud til, fordi den er ideel for frøer. De søger derop, når stenene bliver varmet op af solen, fortæller Lars Dinesen.

Jord og tromler på plads
Den bunke jord, der i det tidliger forår blev læsset af ved det nye vandhul, er efter dette års høst blevet spredt ud omkring vandhullet for at gøre landbrugsjorden omkring vandhullet bedre.
De tromler, der henover sommeren lå ved siden af jordbunken, er også væk i dag.
- En af naboerne havde taget initiativ til at vi får bredbånd, fortæller Lars Dinesen, der da jorden omkring vandhullet alligevel var taget ud af drift på grund af den ekstra bunke jord, gav tilladelse til, at tromlerne blev opmagasineret dér, indtil de kunne komme i jorden.

Ingen af de vigtige fem
Vordingborg kommune holder opsyn med de vandhuller, kommunen har været med til at finansiere. Blandt andet optæller man antallet af visse padder, nemlig klokkefrøen, løgfrøen, løvfrøen, strandtudsen og den grønbrogede tudse. Langs Pilegårdsvej er det primært løvfrøer, der lever. I Pilegårdens to vandhuller er der dog ikke i 2018 konstateret nogen løvfrøer, men de er fundet i vandhuller blot 500 meter derfra, så Stefan Skov, der er naturforvalter i Vordingborg Kommune er ikke bekymret for, at de ikke også en dag finder frem til Pilegårdens vandhuller.
- Det er helt normalt, at de ikke koloniserer nye vandhuller de første år, og der kan også være år, hvor de ikke er i de vandhuller, de plejer, fortæller Stefan Skov.

Artsbestemmer med kvæk
Optællingen af padder foregår ved at kommunens folk og konsulenter (i det omfang det er nødvendigt) besøger vandhullerne på lune forårsaftner i paddernes ynglesæson. Og så lytter de.
- Vi tæller kvækkende hanner; det er kun hannerne, der kvækker, fortæller Stefan Skov.
- Vi kan ikke rende rundt og tælle hver enkelt tudse; det er fuldstændig umuligt, siger han og forklarer, at optællerne kan kende forskel på de enkelte paddearters kvækken og dermed tælle bestanden ved hjælp af lyden. Antallet af kvækkende hanner en aften ganges med tre. På den måde burde man ramme det reelle antal af frøer og tudser i et givent område, i det man regner med at der er en hun til hver han og at der altid vil være hanner, der ikke kvækker den aften, man foretager optælling.
Stefan Skov fortæller, at man i 2018 talte 52 kvækkende hanner i fire søer i Stensved området, dog ikke på Pilegården. I alt optalte man 70 søer i hele kommunen og her fandt 850 kvækkende hanner. Han har dog ikke fået tallene fra 2019 endnu.
- Men jeg ved, at tallet er eksploderet i 2019, siger han og meddeler, at det især skyldes nogle nyetablerede søer ved Roneklint.

 

Fakta

• Knudshoved odde er det sted i Vordingborg kommune, hvor flest paddearter lever. Her findes alle fem arter, som kommunen optæller: klokkefrø, løgfrø, løvfrø, strandtudse samt den grønbrogede tudse.
• Løvfrøen findes generelt på Sjælland men især på Roneklint og Kulsbjerg, hvorfra den har bredt sig til Stensved og Langebæk.
• Strandtudsen findes udover på Knudshoved odde især på Avnø, mens den grønbrogede tudse udover odden også findes på Svinø, i Kostræde, på Møn og Bogø samt på Trellemarken og Kirkeengen i Vordingborg by.

Lars Dinesen ved Pilegårdens nye to-årige vandhul tæt på Pilegårdsvej.
Foto: Mille Holst

...og ved den 25 år gamle sø på den anden side af vejen. Foto: Mille Holst

Stefan Skov, naturforvalter i Vordingborg Kommune. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar