• www.henriks-hvidevarer.dk

John Holmer og museumsforeningen vil samle alle museer og samlinger - både i et bogværk og i et erfaringsnetværk. Alle er velkomne til første møde den 14. november. Foto: Michael Thønnings

Plan for at samle museerne på vej

En samlet guide og plan over alle museer og samlinger her i området, er godt på vej. Alle kan være med til at byde ind til møde den 14. november på Thorsvang.

Kommunen Der er mindst 20-25 samlinger og museer og tilsvarende udstillingssteder og foreninger der arbejder med kultur og kulturarv, men ingen har rigtig overblikket over dem alle.
Men det kommer der måske snart. Sidste år fortalte Museumsforeningens formand John Holmer om planen med at lave en samlende museums- og kulturguide, der kan fortælle helt konkret, hvor meget her er og forgår, som både lokale og turister kan have gavn og glæde af. Nu er der så indbudt til første møde, hvor alle kan være med til at bidrage til den store guide.
- Vi skal samle foreninger og de mennesker der er i foreningerne, og så laver vi et værk, siger John Holmer, der påpeger, at de kommende møder også skal give mulighed for at lavet et erfaringsnetværk, så de mange museer og samlinger, der er lokale, kan blive inspirerede og have glæde af hinanden.
- Tanken er, at man mødes en til to gange årligt og skaber et samarbejde, siger han.
Formanden for Museumsforeningen har også tilskrevet kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der både er inviterede til mødet, men også er blevet præsenteret for idéen, som måske endda kan skabe grobund for noget af den tilflytning som de alle sammen stræber efter at få.
Mødet bliver holdt den 14. november klokken 19 på samlermuseet Thorsvang i Stege, hvor interesserede er velkomne.

John Holmer og museumsforeningen vil samle alle museer og samlinger - både i et bogværk og i et erfaringsnetværk. Alle er velkomne til første møde den 14. november. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar