Platten i al sin pragt Anne Sofie Moter der hjælper os videre med logoet kan i øvrogt fortælle at motivet er af ærkebiskop Anders Sunesen: - Legenden fortæller at Anders Sunesen med hænderne oprakt i bøn sikrede danskerne fremgang under slaget ved Lyndanis, men esterne vandt frem, hvis han lod dem synke. Til sidst blev han dog træt i armene og måtte hjælpes af et par munke.... Foto: Michael Thønnings

Platte-mysteriet er opklaret

Platten med Dannebrog, som avisen omtalte for tre uger siden, er ikke længere et mysterium. Med hjælp fra læsere og en del detektivarbejde viser det sig, at den er lavet af Niels Dam Ravn fra et firma, der stadig eksisterer...

Vordingborg Der var flere læsere der kendte til den store messing-platte, som Jørgen Nymark fra Vordingborg viste frem for nogle uger siden. Håbet var at finde ud af hvor den er fra og måske benytte den til fejringen af 800-året for Dannebrog her til sommer. 
Og nu er mysteriet løst med stor hjælp fra en række folk - ikke mindst avisens læsere.
- Jeg har den da hængende lige her ved siden af, fortæller læser  Aase Mortensen fra Ulvshale, der selv har et eksemplar at platten på sin væg. Hun har arvet den - og en anden - efter sin far - og er meget glad for begge.
- Men jeg kan heller ikke finde et mærke på den, fortæller hun, men kan så spore os i retning af, at Jørgen Nymarks i hvert fald ikke er den eneste af sin slags.

Spor fra Italien
En mail fra en læser i Italien,  viser dog noget mere, og hun har endda fotos af en der har været til salg via en hjemmeside. Her er der ikke et stempel, men til gengæld en ældre mærkat, med et logo.
”Ægte Dansk Malm Den mark” står der - og et logo med en ravn, stående på bogstavet ”N”. 
Det  bringer os lidt nærmere, men søgninger rundt om fører ikke til så meget.
- Men prøv at spørg Dansk Designmuseem, foreslår læseren.
Også her er de behjælpelige, men uden indgraveringer, foreslår de at vi kontakter det lokale museum.
En anden læser fra Vordingborg, hjælper os videre.
Han har en moster med en masse af disse sager og sender os fotos af en hel samling. Her er både skrin, platter med solvognen, Dannebrog - og enddog en flagsstang i det, som nu viser sig at være malm og ikke messing, som først antaget.
Malm er i dette henseende en form for kobberlegering - lidt som bronze, men alligevel lidt anderledes.

Kunstneren passer
En videre søgen på et firma ved navn ”Dansk Malm”, ledte  ikke rigtig til noget, men logoet taget i betragtning, giver det os pludselig et bud på et navn.
De fleste malmting viser sig at være blevet lavet af kunstneren og støberen, Niels Dam Ravn. Meget passende med logoet. Det er dog sparsomt, hvad der findes om ham - ud over at han lavede malmting.
Hans navn giver dog udslag i et gammelt handelsblad for København. I 1930 figurerer således en notits med ønsket om etablering af et firma, med en Niels Dam Ravn, som ”ansvarlig deltager”.
”Firmaet NORDISK METAL-KUNST MUNKEBOE & Co driver haandværk”, står der. 

En tur til Smørum
Nu har vi et navn - om end fra 1930. De står næppe registreret i de moderne virksomhedsregistre, har hjemmesider eller lignende.
Men så alligevel...
Der er registreret et firma i Smørum ved navn ”Nordisk Metalkunst”, der faktisk laver kunst i bronze - og minsandten om ikke deres logo er en ravn, der troner oven på ”N’et” i ordet ”Nordisk”.
- Jo, firmaet er oprindeligt startet i 1934 og min bror og jeg overtog det i halvfjerdserne, fortæller ejer, kunstner og  uddannet stålgravør, Stiig Kalsing, da avisen fanger ham.
Firmaet startede med at lave brugskunst i bronze - eksempelvis askebægre og lignende. 
- Det stoppede vi med i 1985, siger han og påpeger at Niels Dam Ravn, skam er ganske bekendt.
- Niels Dam Ravn var onkel til ham vi købte firmaet af. Han var blevet syg på det tidspunkt, og min bror og jeg var begge udlærte stålgravører og ville gerne ud og være selvstændige, siger Stiig Kalsing.
Og han  kender skam også godt platten med dannebrog og de gejstlige.
- Uha ja, det er en ældre sag formentlig fra engang i 1940’er eller 1950’erne, siger han.
Nordisk Metalkunst, er således kørt videre fra Niels Dam Ravns tid, og brødrene der overtog har netop valgt at bibeholde logoet med ravnen - og navnet - selvom de siden har overtaget syv mindre bronzestøberier, og i øvrigt voksede til en større virksomhed med op mod 30 ansatte.
- Vi støbte i bronze - især figurer til gravstene - til hele det nordiske marked. Eksempelvis de små fugle man ser. På et tidspunkt solgte vi 20.000 fugle årligt til Tyskland, fortæller han. 
Firmaet lå dengang ude på Amager, med et stort støberi, der blev opkøbt og fjernet da man byggede Amager Strandpark.
- Så bronzestøberiet er flyttet til  er blevet flyttet til Jylland, men vi laver stadig kunst og har eget galleri her. Det er faktisk først nu, at navnet ”Nordisk MetalKUNST”, rigtig passer, siger han. 

Til jubilæet
Men hvad så med platten med dannebrog og rettighederne til designet? For Jørgen Nymark og lokalrådet ville jo gerne bruge platten som logo og til markedsføring af 800-års jubilæet denne sommer.
- Vi har jo overtaget det, der var i firmaet, men jeg kunne ikke forestille mig vi ville gøre nogen krav gældende, hvis man skulle bruge det i den forbindelse, siger Stiig Kalsing.

Platten i al sin pragt Anne Sofie Moter der hjælper os videre med logoet kan i øvrogt fortælle at motivet er af ærkebiskop Anders Sunesen: - Legenden fortæller at Anders Sunesen med hænderne oprakt i bøn sikrede danskerne fremgang under slaget ved Lyndanis, men esterne vandt frem, hvis han lod dem synke. Til sidst blev han dog træt i armene og måtte hjælpes af et par munke.... Foto: Michael Thønnings

Uddrag af handelsblad fra 1930 - det sætter os på sporet af platten.

Logoet som klistermærke, bag på et eksemplar af platten.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar