Politiet har skudt mod en mand fra Hårbølle, der er mistænkt for drab. Arkivfoto

Politiet skyder drabsmistænkt mand i Hårbølle

En 58-årig mand fra Hårbølle på Møn er blevet skudt af politiet, efter de fandt et lig på hans gårdsplads og forsøgte at anholde ham.

Den voldsomme episode skete i går, søndag klokken 17.52, hvor politiet blev kaldt ud til en landejendom i Hårbølle, hvor de fandt en person på gårdspladsen, der angiveligt er blevet dræbt.

Politiet anholdt derefter den 58-årlige mandlige beboer, som mistænkt for drabet, og det var i den forbindelse de skød mod manden, der blev såret af skuddene, lyder det i en pressemeddelelse fra politiet. 

De har sat Den Uafhængige Politimyndighed til at undersøge episoden med skudvekslingen.

Den 58-årige mand er stadig indlagt til behandling og fremstilles senere i dag in absentia i retten i Nykøbing Falster, med krav om varetægtsfængsling. Der ventes at fremstillingen vil ske for lukkede døre.

Politiet har skudt mod en mand fra Hårbølle, der er mistænkt for drab. Arkivfoto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar