• www.henriks-hvidevarer.dk

Post åbner i Mern og Ugledige

Postnord åbnede i sidste uge nye udleveringssteder i både Mern og Ugledige.

Mern/Præstø Siden den 20. juni har man kunnet hente og sende pakker i to nye Collect Shops i henholdsvis Mern og Ugledige. Postnords nye udleveringssteder ligger dels hos Dagli’ Brugsen i Ugledige og Min Købmand på Kalvehavevej i Mern.
- Vi ved, at vores kunder vil hente deres pakker lige dér, hvor det passer dem, og når det passer dem, og derfor er åbningerne et vigtigt skridt mod at gøre hverdagen lettere for pakkemodtagerne, udtaler Mette Morsing, distriktschef i PostNord, i en pressemeddelelse.
I de nye Collect Shops kan kunderne hente pakker samt sende pakker og breve, som de har frankeret hjemmefra. Collect Shoppen er åben i hele butikkens åbningstid, som hos Dagli Brugsen er alle dage klokken 8.30–18, og hos Min Købmand alle dage klokken 7.30–21.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar