• www.henriks-hvidevarer.dk

Prins Jørgens Garde er blandt de otte udvalgte garderkorps fra hele Danmark, som skal optræde i Tivoli den 22. juni.

Fotograf: Klaus Lohmann

Prins Jørgens Garde spiller i Tivoli

Strålende uniformer, snorlige rækker og formationer, svingende musik og så nogle hundrede børn og unge, der elsker at optræde. Det er opskriften den 22. juni, når ti garder fra alle dele af Danmark mødes til Garderdag i Tivoli.

Prins Jørgens Garde er blandt de otte udvalgte garderkorps fra hele Danmark, som skal spille på lørdag i Tivoli. Ud over de otte bygarder, spiller også Den Kongelige Livgardes Tambourkorps og Tivoli-Garden.

I 2019 fylder Tivoli-Garden 175 år. Det fejres blandt andet med Garderdagen den 22. juni, hvor udvalgte bygarder fra hele landet sætter fokus på garder-traditionen. Gæsterne vil opleve koncerter, parader, tattoo og massed band, der alle er typiske garderdiscipliner.

De medvirkende bygarder er Bornholmer Garden, Sønderborg Garden, 6. Juli Garden (fra Fredericia), Greve Pigegarde, Holbækgarden, Danehofgarden (fra Nyborg), Peder Most Garden (fra Svendborg), Prins Jørgens Garde (fra Vordingborg), Tivoli-Garden, Den Kongelige Livgardes Tambourkorps.

Det sker på Garderdagen i Tivoli
Garderdagens program begynder klokken 12.
Hver bygarde har planlagt sit eget korte program med koncert eller tattoo.
Klokken 17 samles alle garderkorpsene i en fælles parade gennem Tivoli. Denne parade slutter med en stor, fælles koncert på Plænen; det kaldes massed band. 

Garderne er udvalgt i samarbejde med Landsgardeforeningen ud fra placeringer til stævner og deres niveau ved optrædener og aktiviteter. Samtidig har det også været vigtigt, at mange landsdele er repræsenteret ved Garderdagen i Tivoli.
 

Fakta:
Tid: lørdag den 22. juni klokken 12
Sted: Tivoli, Vesterbrogade 3, København V 

 

Mediekontakt:
Tivoli: Ellen Dahl, 
ed@tivoli.dkeller 22 72 56 00
Prins Jørgens Garde: Karen Hemmingsen, 
dagligleder@pjg.dkeller 29 38 71 03

Prins Jørgens Garde er blandt de otte udvalgte garderkorps fra hele Danmark, som skal optræde i Tivoli den 22. juni.

Fotograf: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar