Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Ole Nielsen og Arne Thomsen viser hvor ikonen hang - sat ind ved siden af er det eneste kendte foto af den russiske prinsesse. Foto: Michael Thønnings

Prinsessens ikon stjålet fra kirke - dusør udloves

Et russisk træ-ikon af Jomfru Maria og Jesusbarnet blev for et par måneder siden bortført fra Kalvehave Kirke. Ikonet var oprindelig en gave fra en russisk prinsesse, givet af en passioneret lokal samler. Avisen afdækker historien bag. 

Kalvehave Tatiana Sergevna Ladischensky Meiners, døde for snart 11 år siden, og blev tituleret som ”den russiske prinsesse”. Hun var således datter af russiske adelige, der flygtede til sikkerhed i Danmark under den russiske revolution. Her skabte de sig en ny tilværelse og Tatiana Meiners blev en del af de stærke russisk-ortodokse kirke, der havde til huse i  Alexander Nevskij Kirke i Bredgade i København.

- Men hun brød ud og var med til at stifte en ny kirke, fortæller Arne Thomsen fra Kalvehave. Han mødte Tatiana nogle af hendes sidste leveår, hvor han blandt andet kørte hende til Fyn, for at se på et gammelt slot, som kirken havde erhvervet for at lave det til kloster.

- Det var ved den lejlighed, at hun forærede mig ikonen, fortæller Arne Thomsen, der gennem flere år har været passioneret samler af ikoner - altså de afbildninger som især Ruslands og Grækenslands troende laver af især Jomfru Maria og Jesus.

- Tatiana var en meget sød og venlig dame, jeg faldt i snak med hende, da jeg var inde i den russiske kirke og høre et foredrag, fortæller Arne Thomsen om det første møde med hende og deres venskab.

 

De stjæler fra kirken

Og lad os så vende tilbage til Kalvehave og kirken, for netop denne gave - denne ikon fra den russiske prinsesse - besluttede Arne Thomsen af forære til Kalvehave Kirke. Og her hang den indtil i eftersommeren i år, hvor ukendte gerningsmænd bortførte den. Siden er den ikke set.

- Vi er jo en vejkirke, så kirken er altid åben. Jeg kom tilbage fra ferie, og da var den væk, fortæller graver Ole Nielsen.

Det er ikke første gang kirken har problemer med tyverier - så sent som i dagene op til jul, blev kirkebøssen brækket op og tømt.

- Så vi havde ikke noget at dele ud i sognet, siger Ole Nielsen, der ærgrer sig over at folk stjæler fra kirken.

 

Ikke en afgud

Det var ellers helt særligt at ikonen netop var der i kirken.

- Da jeg ville forære det til kirken, sagde præsten, Knud Munck, at vi var nødt til at høre biskoppen. Det var Jan Lidhardt, der gav lov, og han sagde at den gerne måtte hænge der, men det måtte ikke være en afgud, man kunne tilbede, fortæller Arne Thomsen, der sad i menighedsrådet dengang.

Så tilladelserne kom på plads, og ikonen kom op til højre for indgangen i hovedskibet, mellem to store vinduer. Det blev hængt op i 2006 - blot et par måneder efter den russiske prinsesse døde. Hun nåede aldrig selv at se det i kirken, men i over ti år, vogtede hendes ikon i den gamle kirke. Indtil nu.

mith

 

Udlover dusør og frit lejde

Det russiske ikon af Jomfru Maria og Jesusbarnet, der blev stjålet fra Kalvehave Kirke har ingen handelsværdi, men giveren, Arne Thomsen udlover en dusør og frit lejde til den, der kan bringe det tilbage. 

Kalvehave Ikonen var der til gudstjenesten  søndag - men da graver Ole Nielsen var forbi torsdag, var det væk.

- Dengang jeg fik det, var jeg forbi en antikforhandler inde i  København, der specialiserer sig i ikoner, for at få det vurderet og det har ingen reel handelsværdi - højest et par hundrede kroner, siger Arne Thomsen, der dog påpeger at det betyder meget, at det er i kirken. Det er også er gruden til, at han udbyder en dusør.

- Vi kan jo kalde det en findeløn. Jeg vil godt give 500 kroner, hvis det dukker op på sin plads, eller nogen afleverer det. Det kan selvfølgelig foregå anonymt, understreger han.

Sydsjællands Tidende vil gerne hjælpe med at ikonen bliver tilvejebragt, så hvis nogen har oplysninger, eller vil aflevere det anonymt, kan avisen kontaktes på telefon 41 17 09 32. Vi lover fuld diskretion. mith

Ikonet der hang i Kalvehave kirke - Nu udloves der dusør, hvis man kan fremskaffe det. Privatfoto: Arne Thomsen

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Prinsesse...
  • FOTOS: Fantastisk...
  • FOTOS: Oktoberfest i...
  • FOTOS: Frivillig...
Kommende arrangementer
18.
Okt
Efterårsferie for hele familien Danmarks Borgcenter
18.
Okt
Efterårsferie for børn på biblioteket KulturArkaden
18.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
18.
Okt
Efterårsferie i Danmarks Traktormuseum Danmarks Traktormuseum
18.
Okt
Børnenes efterårsferie, skattejagt i Vordingborg Vordingborg Handelsforening/Bycentrum Vordingborg
19.
Okt
Efterårsferie for hele familien Danmarks Borgcenter
19.
Okt
Efterårsferie for børn på biblioteket KulturArkaden
19.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
19.
Okt
Efterårsferie i Danmarks Traktormuseum Danmarks Traktormuseum
19.
Okt
Børnenes efterårsferie, skattejagt i Vordingborg Vordingborg Handelsforening/Bycentrum Vordingborg