• www.henriks-hvidevarer.dk

Red Lindholm!

Den seneste tids lokale protester mod at omdanne Lindholm til en slags fangeø, får helt sikkert hverken regering eller især DF til at trække deres nedrige og infame plan tilbage. Dertil er det sikkert en for stor politisk appelsin i DF’s turban.
Men hvad nu hvis vi boykotter DF ved næste valg og prøver at bringe dem på andre tanker? Hvad nu hvis vi giver dem en ordentlig bammerdreng af en huskekage eller vælgerlussing? - måske det kunne sætte en stopper for deres evindelige nedrige, infame, nationalistiske og fremmedfjendske retorik og politik. Jeg tænker, det kunne blive en god dag, og jeg glæder mig allerede på forhånd.
PS Jeg er helt med på, at det i et demokratisk samfund er legitimt at have forskellige og kritiske politiske holdninger til både flygtninge og indvandrere – men behøver de altid at være nedrige, infame og efter laveste fællesnævner?
PPS. Jeg har nu brugt ordene nedrig og infam tre gange. Det er fordi, at jeg ligesom politikere skal have klemt budskabet ud (måske lidt i stil med lamaistiske bønneremser som gentages i det uendelige)!

 

Claus Petersen
Skovgårdsvej 36 
4793 Bogø By

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar