Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Klaus Røngaard, Sydsjællands Tidende, og Thorbjørn Kolbo, Danmarks Borgcenter har givet stafetten fra Open Air Bio på Slotstorvet videre til Zulu Sommerbio, der finder sted 10.-11. august. Foto: Mille Holst

Så er der igen film på torvet

Den 10. og 11. august er det igen tid til at finde klapstolen eller picnictæppet frem og tage på Slotstorvet i Vordingborg for at se film under åben himmel.

 

Teamet bag Open Air Bio, der har kørt i Vordingborg siden forsøgte sidste år at finde friske kræfter til at løfte arrangementet, men der var ingen der meldte sig på banen. Og dog.  Zulu Sommerbio hørte nemlig om Open Air traditionen i Vordingborg og tilbød at lægge vejen forbi til august. Selvom det således ikke længere er Lone Deleuran fra Biograf Caféen, der udvælger filmene og lokale kræfter, der stabler arrangementet på benene, så er konceptet fuldstændig som det plejer - bortset fra at Open air nu afvikles over to på hinanden følgende dage fremfor tre onsdage henover sommeren.

Her vil stadig være gratis film, man kan komme med sin egen sofa, stole eller tæpper og tage picnickurven med eller købe alt hvad hjertet begærer af mad, is, popcorn og drikkevarer på selve torvet.

Klaus Røngaard fra Sydsjællands Tidende og Thorbjørn Kolbo fra Danmarks Borgcenter var primusmotorer bag det tidligere Open Air. De glæder sig over det nye samarbejde.

- Vi viste meget danske folkekomedier. Alle skulle have lov at være med. I år kommer der en spændingsfilm fredag aften for at nå et andet publikum, fortæller Thorbjørn Kolbo.

 

Vinterbergs ”Kollektivet”

Torsdag den 10. august vises den danske film ”Kollektivet” af Thomas Vinterberg, og med Ulrik Thomsen, Lars Ranthe og Trine Dyrholm i nogle af hovedrollerne.

”Kollektivet” er både et humoristisk portræt af en svunden tid og en fortælling om svær kærlighed. Filmen er baseret på instruktørens eget teatertykke, som han opførte i Wien. Filmen foregår i København i 1970’erne og handler om akademikerparret Erik og Anna. Erik underviser på universitetet, mens Anna er nyhedsoplæser på TV Avisen. Tilværelsen er gået lidt i stå for det midaldrende par, og de længes efter at prøve noget nyt, så da Erik arver en enorm villa i Hellerup, etablerer de et kollektiv med drømmen om et ægte fælleskab. Datteren Freja, en håndfuld gode venner og enkelte helt nye bekendtskaber flytter ind. Midt i alle husmøderne, pilsnerne og festerne fortæller Erik, at han har fået en elskerinde - den studerende Emma. Hverken han eller Anna ønsker, at deres ægteskab skal gå i stykker, så Emma inviteres inden for i kollektivet, og inden de har set sig om, begynder dynamikken at ændre sig.

 

Indspark i racedebatten

Fredag 11. august vises den anmelderroste spændingsfilm ”Get out” af den amerikanske instruktør Jordan Peele. ”Get Out” er blevet rost for sit indspark i racedebatten, og filmen blander satire med gyserelementer, der effektivt skaber en grundlæggende paranoia.

I filmen er Chris nervøs for at møde sine svigerforældre for første gang. Men han bliver endnu mere ængstelig, da han finder ud af at kæresten, Rose, ikke har nævnt for sine hvide forældre, at han er sort.

Da de ankommer til familiens afsides landsted, forsikrer de Chris om, at de er liberale, og at han intet har at bekymre sig om. Alligevel opfører de sig upassende og direkte besynderligt: Morens insisteren på at hypnotisere Chris, så han kan kvitte smøgerne, og de to sorte ansatte, der bliver ved med at stirre på ham, forstærker mistanken om, at noget er helt helt galt.

 

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS: Discofest for...
  • FOTOS: Møns...
  • FOTOS: Så kom Troels...
Kommende arrangementer
23.
Sep
Mød den tyske forfatter Judith Hermann Verdenslitteratur på Møn
23.
Sep
Fodboldkamp - Serie 2 - Ørslev GIF mod Hvalsø IF Ørslev Fodbold
23.
Sep
Fodboldkamp - Serie 2 herre- VIF mod Dianalund/Stenlille VIF
23.
Sep
Eventbro 80 års fødselsdagsfest Karsten Henriksen
23.
Sep
Fra museets gemmer Køng Museum
23.
Sep
Åbent hus Vordingborg Garnison
24.
Sep
Mød den tyske forfatter Judith Hermann Verdenslitteratur på Møn
24.
Sep
Ensemble Storstrøm "Dans og tegn i luft" Musikforeningen Cæcilia
24.
Sep
Solisterier KulturArkaden
24.
Sep
Bidrag eller bedrag? Foreningen Social Anstændighed