• www.henriks-hvidevarer.dk

Billede taget fra Rambøls visualisering af Vordingborg station, som den forventes at se ud, når den står færdig til september i år.

Sådan skal stationen se ud

Banedanmark har lavet en video over, hvordan Vordingborg station kommer til at se ud, når den står færdig 2. september i år. Scan koden og kig med.

Vordingborg Har du svært ved at forestille dig, hvordan Vordingborg station kommer til at se ud, når Banedanmark er færdig med at bygge om? Det er du i så fald ikke ene om, og Banedanmark har derfor lavet en visualisering over stationsområdet i en kort video, som avisen har fået lov til at offentliggøre.
Her ses tydeligt broen over skinnerne, der giver adgang til alle tre perroner samt parkeringspladsen nedenfor Biografcaféen og campusarealet på den anden side af sporene, hvor både Professionshøjskolen Absalon og ATP holder til.
Alle steder er der både trapper og elevatorer. Broen kan desuden nås fra busholdepladsen og cykelparkeringen, hvor den er i dag.
Perronerne forlænges (som spor 1 er i dag) og får ny flisebelægning. Tilgengæld fjernes den gamle overdækning på perronerne. Istedet stille nogle mindre ”skure” op et par steder på perronen, hvor togpassagererne i dårligt vejr kan søge ly. Men der er umiddelbart ikke mange af dem.
Sydsjællands Tidende har spurgt Banedanmark, om visualiseringen er retvisende eller om der kan forventes større ændringer i forhold til det endlige resultat.
- Der kommer ikke radikale ændringer. Det kan jeg godt fastslå, lyder svaret fra Banedanmark, der ligeledes har sløjfet stationens kiosk, billetkontor og ventesal.

Billede taget fra Rambøls visualisering af Vordingborg station, som den forventes at se ud, når den står færdig til september i år.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar