• www.henriks-hvidevarer.dk

Karin og Klaus fra Servants underholdt med hits og quiz på Aggerhuscentret i sidste uge. Foto: Mille Holst

Sangkonkurrence et hit på Aggerhus

På Aggerhuscentret blev der i sidste uge quizzet og sunget, da venneforeningen havde inviteret Karin og Klaus fra Servants på besøg til ”Tip et hit”.

Bårse Venneforeningen på Aggerhuscentret i Bårse stod i sidste uge bag et særlig populært arrangement, der involverede musikerne Karin og Klaus (fra Servants).
Borgere fra byen og beboere på Aggerhuscentret var mødt talstærkt op tilæ ”Tip et hit” - ligesom de gør det hver gang, en gang om året, når Venneforeningen får besøg af de to musikere og deres sangkonkurrence.
Kort sagt går arrangementet ud på at de ældre får sunget og rørt sig, og så spiller Karin og Klaus en række populære sange fra ”gamle dage” og de ældre skal svare på spørgsmål som: Er det Dirch Passer, der synger ”Er du dus med himlens fugle”? Og: Har Peter Belli nogensinde sunget på engelsk?

En glædens dag
Lene Kirk, der er formand for venneforeningen er glad for opbakningen til arrangementet, selvom der har været nogle afbud i år.
- Vi synes, det er godt. Alle kan synge med og er glade siger hun og er selv særligt glad for at arrangementet er blevet til noget. Et skybrud i juni måned har nemlig haft sat en midlertidig stopper for venneforeningens arrangementer på Aggerhuscentret , der fik store vandskader i forbindelse med skybruddet, og flere beboere har måttet flytte midlertidigt til Multicentret i Præstø.
- Flere af dem er her heldigvis i dag, siger hun og regner med, at de kan flytte tilbage til Aggerhuscentret inden jul.
- Så skal der holdes fest, griner hun. 

Så skal der tankes op
Blandt de mange deltagere i Tip et hit er Christian Nielsen, Ejgil Andersen, Agnete Baagø og Jørgen Bach. De fortæller samstemmende til Sydsjællands Tidende, at det er et rigtig hyggeligt og sjovt arrangement og de nyder både musik og spørgsmål.
Kaffepausen med hjemmelavet æblekage med rasp er heller ikke til at kimse ad. Her får såvel quizdeltagere som musikere et velfortjent hvil og får fyldt maverne godt op, inden det igen går løs med gamle danske sange. 12 af dagens deltagere kunne efter den sidste sang og det sidste spørgsmål tage hjem med en vinpræmie og dermed kalde sig vindere af dagens konkurrence.

Karin og Klaus fra Servants underholdt med hits og quiz på Aggerhuscentret i sidste uge. Foto: Mille Holst

Fra venstre er det Christian Nielsen, Ejgil Andersen, Agnete Baagø og Jørgen Bach, der nyder kaffepausen inden der igen skal synges og quizzes løs. Foto: Mille Holst

Lene Kirk, formand for venneforeningen (tv) glæder sig over at det igen er muligt at holde arrangementer på Aggerhuscentret. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar