• www.henriks-hvidevarer.dk

Sidste chance hvis du vil være med

Hvad er et godt liv? Hvordan får man et sundt liv? Hvad skal der til for at man kan nyde sit liv? 

Sydsjællands Tidende sætter sammen med Vordingborg kommune fokus på det liv, vi hver især lever, under temaet ”Nydt liv”. Fristen for tilmelding er 1. april.

 

I samarbejde med Vordingborg kommune lancerede Sydsjællands Tidende sidst i januar temaet ”Nydt liv”, hvor vi vil sætte fokus på forskellige måder at få et godt liv på. 

Det handler nemlig ikke altid om at spise sundere og få god motion. Et godt liv kan lige så vel betyde at man skal spise mere af det, man nyder - for eksempel sammen med vennerne - eller det kan være at rigere kulturelt ved at få flere musikalske eller teatermæssige oplevelser. Det kan også være at barndommens drøm om at kunne dykke eller flyve nu kan gå i opfyldelse. Faktisk er ”Nydt liv” lige præcis det,  som du nyder i livet. Om det  er sundt eller ej vurderer du alene.

 

Fristen slutter med marts

Med udgangen af marts lukker vi for tilmeldinger. Det er således ved at være sidste chance, hvis man har lyst til at fortælle om det, der gør lige præcis dit liv til et godt liv. Og hvis du ikke er sikker på, hvad der skal til, for at dit liv bliver godt, sundt, lykkeligt, så fortvivl ikke. Vi hjælper gerne ved at sætte dig i forbindelse med lige præcis dén, der kan guide dig på rette spor. Dit rette spor.

 

Hvad er din historie?

Blandt de henvendelser, vi får, udvælger vi en håndfuld borgere, som bliver præsenteret i avisen. Netop din historie bliver suppleret med relevante fagpersoners fortælling om, hvorfor netop det du gør, for at få et godt liv, hjælper på din sundhed. Og husk: I denne sammenhæng kan selv usunde vaner være sunde.

 
 
Fakta

• Vil du være med og dele din historie med os andre, så skriv til redaktion@sydtid.dk eller kontakt os på telefon 20 81 62 61 inden udgangen af marts måned. 

 
Tema: 
Nydt Liv
Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar