Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
De unge fra 9. klasse - primært fra Gåsetårnskolens Iselingeafdeling - havde en fest på sidste skoledag ved Kvicklysøen. Imens ryddede forældrene op... Foto: Mille Holst

Sidste skoledag er en fest

9. klasse holdt vanen tro sidste skoledag omkring Kvicklysøen. I kulissen stod forældrene klar med skraldeposer, mad, trøstende ord og hvad der ellers måtte blive behov for i løbet af dagen.

 

Onsdag 24. maj fejrede 9. klasser landet over sidste skoledag. I Vordingborg foregik det som altid i området omkring Kvicklysøen om eftermiddagen og om aftenen var der fest i Svinø forsamlingshus, hvor DJ Grønvold sørgede for musikken.
En række forældre til eleverne i 9. klasse var med under begge arrangementer
- Så beboere og elever får en god dag, lød det fra Kenneth Nielsen, som vi talte med under festlighederne i Kvicklyparken.
- Vi er ikke vagter, vi er hjælpere, konstaterede han og fortalte, at forældrene sørgede for løbende at rydde op efter de unge, dele vand og frugt ud samt servere pølser.
Vordingborg Kommune har sørget for skraldespande og toiletvogne til de unge.
- Umiddelbart tror jeg, de (eleverne, red.) godt kan lide, vi er her, siger Kenneth Nielsen og kan konstatere at især pigerne er rigtig glade for, at der er blevet stillet toiletter op.

 

Vi har en fest
Blandt de unge, der fejrer sidste skoledag er Marie Henriksen, Carola Nielsen, Karoline Frandsen og Cecilie Carlsen.
- Vi har en fest. Det er jo det, det handler om og alle er her bare - også fra 10 klasse og HHX. Der er også nogen fra Møn og Stensved, siger Karoline Frandsen og fortsætter spørgende:
- Tager du ikke lige et fedt billede af os?
Og med de ord, stillede pigerne sig an til billede. Vi håber, at det tagne fotografi går ind under kategorien ”fest”.

 

Tryghed for alle parter
Forud for sidste skoledag har forældregruppen delt sedler ud til alle beboerne i området.
- Mit telefonnummer står på sedlerne, fortæller Kenneth Nielsen, der således har gjort det let for beboerne at gøre opmærksom på, hvis der er noget, der ikke er som det skal være.
- En enkelt klagede, men det var allerede igår, og der var vi her jo slet ikke, fortæller Kenneth Nielsen, der derimod synes at der har været en fin opbakning fra beboerne.
- Flere beboere har været forbi idag for at kigge og tilkendegivet, at det ser så hyggeligt ud. ”Og de larmer slet ikke”, refererer Kenneth Nielsen en af samtalerne med beboerne.
Jo vist hører de høj musik og der bliver snakket og snakket og nogle enkelte drenge kan heller ikke dy sig for at springe køen til toiletvognene over og i stedet tisse i det omkringliggende buskads, men Kenneth Nielsen synes generelt de unge opfører sig eksemplarisk.

 

 

 

 

Indvielse af ungdomspark

Kom til indvielse af Rådhusparken ved kvicklysøen, som elever fra 10. klasse har omskabt, så den bliver bedre både for de unge og for parkens øvrige brugere.

Igennem mange år har områdets unge taget Kvicklysøen og den omliggende park til sig og gjort den til stedet, hvor man samles - senest for eksempel til sidste skoledag.
Derfor finder Vordingborg Kommune det naturligt at gøre Rådhusparken til et gennemarbejdet grønt byrum for og med de unge.
Elever fra 10. klasse har således været igennem et undervisningsforløb om planlægning af byrum og grønne områder. I den forbindelse er Rådhusparken blevet brugt som case. Eleverne har udarbejdet flere forslag til hvordan Rådhusparken kan blive optimeret sådan at der er plads til forskellige grupperinger af unge - og til de øvrige brugere af parken.
2. juni skal parken indvies, og Vordingborg Kommune inviterer alle interesserede til festlighederne, der finder sted klokken 14– 17 - altså umiddelbart før Kulturnatten. Formanden for Teknik og Miljøudvalget, Thomas Chrisfort, holder åbningstale, hvorefter der er koncert i parken med flere bands. Nyd stemningen og gå på opdagelse i den forvandlede park, hvor nye møbler blandt andet vil kunne afprøves.

 

 

Fra venstre Marie Henriksen, Carola Nielsen, Karoline Frandsen og Cecilie Carlsen var i rigtig festhumør og ville gerne have taget ”et fedt billede”. Foto: Mille Holst
Forældrene sørgede for vand, frugt og pølser til de unge. Til højre ses Kenneth Nielsen. Foto: Mille Holst

Kommentar

De unge fra 9. klasse - primært fra Gåsetårnskolens Iselingeafdeling - havde en fest på sidste skoledag ved Kvicklysøen. Imens ryddede forældrene op...nå nå du så forældrene ryddede op... ja men det var da flot..Jeg skal da ellers love for at børnene kommer godt fra start..

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Æblernes dag i...
  • FOTOS: Prinsesse...
  • FOTOS: Fantastisk...
  • FOTOS: Oktoberfest i...
Kommende arrangementer
22.
Okt
Fra museets gemmer Køng Museum
22.
Okt
Efterårsferie i Danmarks Traktormuseum Danmarks Traktormuseum
22.
Okt
Hotdogs og Højmesse Køng Menighedsråd
24.
Okt
Meditationsgudstjenester Vordingborg Kirke
24.
Okt
Borgermøde Lokalrådet for Kastrup, Ndr. Vindinge og Næs
25.
Okt
Generalforsamling Stensved og omegn Lokalråd
25.
Okt
Tove Ditlevsens hjerte KulturArkaden
25.
Okt
RaketVækst Vordingborg Erhverv
25.
Okt
Generalforsamling Mern og Øster Egesborg Sognes Lokalråd
25.
Okt
Informationsaften Bedre Psykiatri, Vordingborg