• www.henriks-hvidevarer.dk

Preben Frandsen fra Storstrømsparken, har fået mange containere skiftet ud, fordi de bliver ødelagt af de nye biler - og de er langt fra alene med problemet. Fotos: Michael Thønnings

Skraldebiler ødelægger containere - løsning klar efter ferien

De store affaldscontainere, som især boligforeninger bruger, ødelægges i stor stil, når de tømmes. Det viser sig, at problemet skyldes skraldebilernes indretning og i øjeblikket arbejdes på en plan, så bilerne bliver fikset.

kommunen - Jeg tror det er en ti-gange, at de er blevet ødelagt. De var der lige i sidste uge og fikse dem og så blev en af dem ødelagt igen,  da de tømte den nu her, fortæller Preben Frandsen, der er formand for den ene af de fire boligforeninger i Storstrømsparken på Ore.
Siden den nye affaldsordning trådte i kraft, har der været flere problemer med ødelagte containere. Ikke fordi beboerne er voldsomme, men fordi især låsene ødelægges, når de løftes op for at blive tømt i de nye biler.
- Det er ofte det sker her i foreningen, og det er jo et enormt ressourcespild, hvis det er sådan det foregår i andre boligforeninger i hele kommunen, siger Preben Frandsen.
Hidtil har de ringet til Vordingborg kommunes affaldsafdeling, der har taget sig af sagerne og enten skiftet låss, container eller repareret, hvis det kunne lade sig gøre.
- Men det er noget der koster, hvis de skal sende folk ud hver uge, siger han.

Fikser hovedproblemet
Men de bliver heller ikke repareret mere, med mindre containerne overhovedet ikke virker. Ikke før hovedproblemet er fikset, lyder meldingen fra Vordingborg kommunes affaldskontor, hvor man i øjeblikket er ferieramt, men er opmærksomme på problematikken med de ødelagte containere.
Den nye ordning - og de nye biler - blev indført i oktober og efterhånden var der flere boligeforeninger og deres viceværter, der meldte ind om ødelagte containere.
Således forklarer affaldsafdelingen, at der i foråret begyndte at tegne sig et billede af problemet, men at det skulle afdækkes før man kunne gøre noget.
Således er det helt nye biler, der at sammensat på en særlig måde, ligesom containerne er en blanding af nye og gamle. Derfor skulle de  undersøge om problemet var containerne, bilerne - eller noget helt tredje.
Og det mener man, at kunne se nu. Det viser sig at der sidder en ”dims” på bilerne, som betyder, at hvis man placerer containerne en smule forkert, når den skal tømmes, så kan den få fat i låsen og rive den op og i værste fald rive den af.
Således er skraldbilerne indrettet med to rum, hvoraf det til papir og pap sidder til højre og det er en smule mindre end det andet, så det ofte er her, det går galt.
Lige nu er der dog så mange tømninger - hver uge på grund af sommeren - at  man ikke kan tage dem ud af drift, for at fikse problemet, men når ferien er slut, så er planen, at der skal kigges på bilerne.
Hvem, der så har det økonomiske ansvar for de ødelagte containere, skal man så finde ud af bagefter. Det afhænger af kontrakter, aftaler i udbudder og hvor fejlen egentlig ligger. 
Fra affaldsafdelingen  melder man dog ud, at man ikke begynder at ordne containere og bruge penge på at fikse låsene, før problemet er klaret. 
Det er uvist præcis hvor mange containere, der er ødelagt, men meldingene lyder på ”en hel del”.

Fem millioner nye poser
Affaldsordningen er ellers - med enkelte problemer tidligere på året med forkerte tømninger og de ødelagte låse - ellers gået udemærket og folk er gode til at sortere. Desuden har man netop fra kommunal side bestilt fem millioner affaldsposer, som  i september begynder at blive uddelt til de enkelte husstande, til brug for madaffald. Poserne er lavet af genbrugsplast, der ikke går i opløsning og derfor kan sorteres væk, når der laves biogas af den gamle leverpostej og bananskællerne.

    

Preben Frandsen fra Storstrømsparken, har fået mange containere skiftet ud, fordi de bliver ødelagt af de nye biler - og de er langt fra alene med problemet. Fotos: Michael Thønnings

Denne lås bliver ødelagt... Fotos: Michael Thønnings

... og ser så sådan ud... Fotos: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar