En af de nye beboere kigger ud - men manguster er relativt sky .- i hvert fald her i starten. Foto: Michael Thønnings

Sky manguster udsætter fest en måned

Seks zebra-manguster er flyttet ind hos skildpadderne hos Øens dyr, men de er så sky, at de først er publikumsklar om en måneds tid.

Masnedø Der er bygget et fint udendørs anlæg med huler, grotter, græs og voldgrav hvor seks små zebra-manguster kan boltre sig. Men indtil det bliver varmere i vejret og indtil de har vænnet sig til at bo på Masnedø, så bliver de indendørs i deres lille halmhule.
I sidste uge var der eller planlagt åbningsfest for børnehaven ”Krudtuglerne”, der har doneret de nye beboere til Øens dyr, men festen blev skubbet.
- Vi har rykket det hele en måned - til de er mere publikumsvenlige, fortæller dyrepasser hos Øens dyr, Klaus Klinggaard.
Avisen var ude forbi for at hilse på de nye manguster, der er kommer fra Ree Park i Jylland, men som oprindeligt bebor det sydlige Afrika.
- De kom her før jul og de er lidt anderledes end de andre dyr vi har - de er sjove at kigge på, men det bliver ikke sådan at man kan komme helt tæt på og røre, som det er med mange af vores andre dyr, fortæller dyrepasseren.
De seks manguster - tre hunner og tre hanner - er flokdyr, men der vil dog altid kun være ét ynglende par i en flok - de bliver sammen med deres mage hele livet.
Klaus Kliggaard påpeger dog at de bliver mindre sky, når de har vænnet sig til de nye rammer, som de i øjeblikket deler med de store skildpadder der - ligesom mangusterne - kommer sydfra og holder af at vejret er lidt lunere.
- Manguster kommer helst først ud når det når op mod de 15 20 grader, men de kan godt lide at komme ud og sole sige, siger Klaus Klinggaard, der har bygget det nye anlæg, som giver gode muligheder for at se de nye dyr.

Mindre pause
Og ellers er der nok at se til  hos Øens dyr, der holder en mindre vinterpause, før der bliver reelt åbent for publikum - det sker først i uge 7, hvor mangusterne formentlig har vænnet sig Masnedø. Derudover er hele det indendørs terrarieområde ved at blive fornyet - ud over alle de vanlige reparationer, der er i gang, så der er nok at se til på gården med de mange dyr, hvor man indtil videre har haft god publikumssucces og går med store drømme. Således er der lavet en større arkitektplan for udvidelse og opbygning af dyreparken, med stor legeplads og bane hele vejen rundt, ligesom der potentielt er mulighed for at udvide endnu mere. Det kræver dog en del flere penge, der nu primært kommer fordi det er værkstedstilbud under Startskuddet og uddannelse, og fordi folk er villige til at støtte op og hjælpe med at donere til og opbygge stedet - som eksempelvis børnehaven der donerede til mangusterne, som altså snart er klar til publikum.

En af de nye beboere kigger ud - men manguster er relativt sky .- i hvert fald her i starten. Foto: Michael Thønnings

Klaus Klinggaard foran den udendørs del af manguster-anlægget. Foto: Michael Thønnings

Magusterne deler bolig med de her gutter. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar