• www.henriks-hvidevarer.dk

Jytte Brændgaard Jensen byder velkommen til slægtens arnested, Fællesskovgård, hvorfra den forgrenede sig til omkringliggende gårde. -Vi er en bondeslægt og derfor kan vi ikke spores længere tilbage end til 1760, fortalte Jytte, der sammen med sin mand har lagt et kæmpe arbejde i at få frembragt bogen, der nu kan komme alle medlemmer i slægten til gode. Foto: Mette Neerup

Slægt med mange mønske forgreninger

I forbindelse med udgivelsen af en slægtsbog, mødtes efterkommere fra Fællesskovgård på Galleri Warrer i lørdags.

Møn Snakken om det veldækkede bord var livlig, da de omkring 20 slægtsmedlemmer, alle med tilhørsforhold til Fællesskovgård ved Udby, mødtes. En slægt, der med afsæt i føromtalte gård, forgrenede sig til både Hovedskovgård og Spejlsbygård, der ligger inden for en lille radius uden for Stege.
Foruden det rent selskabelige islæt, var det også dagen for udgivelsen af bogen ”En slægtsfortælling fra Møn”, der ikke kommer i bogudsalg, men kan læses på biblioteket eller i lokalarkivet. Til stede var både herboende mønboere, men også en del, der er flyttet udenøs. Primus motor bag opdatering, indhentning og tilblivelse af bogen er Jytte og Ib Brændgaard Jensen, begge bosiddende i Vandborg. Jyttes mor var den sidste fra slægten, der boede på Fælleskovgård. Det var derfor også naturligt at Jytte bød alle velkommen, præsenterede dagens program og  rettede en stor tak til værtsparret på galleri Warrer.
- Tak til familien Warrer for at holde liv i gården og stedet. Og tak for at vi kan mødes her, hvor det føles mest naturligt, sagde Jytte, inden hun opfordrede de fremmødte til at berette om deres respektive tilknytning til gården.

Længe undervejs
Der blev lyttet interesseret og grinet en masse. 
- Ja! Alle blev jo gift ind i hinanden for man rejste jo ikke udenøs den gang, sagde Hans Henrik Knudsen, der refererede til de i bogen omtalte tætliggende gårde, hvortil den velkendte mønske bemærkning ”Vi danser bedst med vore egne” faldt. Nogle er der dog ”sluppet” over broen, for der var både familiemedlemmer fra Kolding og Bårse. 
- Det har været med hjælp fra en masse af slægtens medlemmer, at bogen er blevet til, forklarer Jytte, hvis mand Ib er den slægtskyndige, idet han har forfattet en del slægtsbøger, før denne blev til. 
- Bogen har været tre år undervejs siger Jytte, der samtidig måtte indse at der skal laves et tillæg, da der på dagen dukkede nye og ubeskrevne blade op, som også hører med til slægten. 

Jytte Brændgaard Jensen byder velkommen til slægtens arnested, Fællesskovgård, hvorfra den forgrenede sig til omkringliggende gårde. -Vi er en bondeslægt og derfor kan vi ikke spores længere tilbage end til 1760, fortalte Jytte, der sammen med sin mand har lagt et kæmpe arbejde i at få frembragt bogen, der nu kan komme alle medlemmer i slægten til gode. Foto: Mette Neerup

Hans Henrik Knudsen, der deltog med sine to søskende og kone. Han er bosiddende på Møn. - Vi er vist de eneste i bogen, der er nævnt i alle tre grene, grinede han og henviste til at Møn var et lille og lukket samfund, hvor mange valgte at gifte sig med andre fra lokalsamfundet. Foto: Mette Neerup

Tilbage til forsiden

Kommentarer

Vedr. Slægt med mange mønske forgreninger. "Jyttes mor var den sidste fra slægten, der boede på Fælleskovgård". Det er ikke korrekt at Jyttes mor var den sidste beboer fra slægten, for det var jeg! Jeg var på ferie da mødet blev holdt. mvh Peter

Tilføj kommentar