Rundkørslen i Ørslev har fået nyt jordlag og bliver i øjeblikket plantet til med stauder og græsser, som skulle kunne passe sig selv det meste af året. Foto: Mille Holst

Stauder til rundkørslen

Rundkørslen på Københavnsvej i Ørslev har fået nyt jordlag øverst og er i fuld gang med at blive tilplkantet med stauder og græsser, der gerne skulle blomstre hvert sommerhalvår fremover og desuden kræve mindst mulig pasning fra kommunens side.

Ørslev I sidste uge begyndte medarbejdere i Vordingborg kommunes driftsafdeling at skrabe et øverste jordlag af volden i Ørslev rundkørsel. Siden blev der lagt et nyt muldlag på og medarbejderne er gået i gang med at sætte stauder på helel volden.
At man har måttet fjerne det øverste jordlag skyldes, at volden er lavet af genbrugsjord med blandt andet betonrester i - det vil planterne ikke gerne gro i. Derfor bliver der lagt et frisk næringsrigt jordlag på.
Øverst troner fortsat jættestuen, men til foråret og henover hele sommeren skulle der gerne vokse forskellige blomstrende stauder og græsser frem i den nye jord.
Ideen er, at rundkørslen på én gang tager sig pænt ud hele sommerhalvåret og ikke kræver nogen nævneværdig pasning.
De medarbejdere Sydsjællands Tidende mødte på ”højen” fortalte, at man regner med de to første år at skulle luge lidt ukrudt et par gange om året, men på længere sigt bør stedet kunne passe sig selv og blot skulle skæres ned i det tidligere forår.

Rundkørslen i Ørslev har fået nyt jordlag og bliver i øjeblikket plantet til med stauder og græsser, som skulle kunne passe sig selv det meste af året. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar