• www.henriks-hvidevarer.dk

En del af holdet bag ”Alle Hjerters Jul”, der sidste å holdt en dejlig fest for knapt 50 lokale i Medborgerhuset.
De er heldigvis klar til mere af det samme i år også, og håber at få plads til endnu flere. Arkivfoto

Stor fælles juleaften: Alle er velkomne til ”Alle hjerters jul”

Der bliver igen en stor juleaften for dem, der ellers skulle sidde alene eller ikke har råd til at fejre det selv. ”Alle Hjerters jul” byder indenfor i Medborgerhuset.

Vordingborg Efter en pause uden juleaften for en række lokale, tog Lærke Blendstrup, Gitte Miller og deres familier tråden op og lavede sidste år, sammen med en flok frivillige, en dejlig juleaften for 48 ældre, enlige med børn og folk der har svært ved at få tingene til at hænge sammen.
- Det gik så godt, så nu gør vi det igen, siger Lærke Blendstrup, der har fået lov at låne Medborgerhuset og regner med, at de får plads til cirka 80 mennesker, som har lyst til at fejre julen blandt andre.
- Det var lidt blandet, hvem der kom sidste år. Der var en del fra Ritas Corner, så kom der ældre, som ellers sad alene og også en del enlige med børn, siger hun og påpeger at de børn der kommer, måske kan være så heldige at møde julemanden... Man ved aldrig...
Alle kan dog være sikre på at Lærke Blendstrup synger for med en række julesange og man kan også glæde sig til lækker mad og godt selskab. Alt sammen er sponsoreret og hjulpet i gang af lokale handelsdrivende, og de frivillige, der arbejder på at få tingene på plads i disse dage.
Selve arrangementet begynder klokken 17, der spises klokken 18, og de slutter omkring 21-22 -tiden.
Hvis man vil støtte, hjælpe - eller tilmelde sig, er det bokse på biblioteket, eller man kan ringe til folkene bag på telefon 28 19 32 33 eller kontakte dem på mail gm@gittemiller.dk
 

En del af holdet bag ”Alle Hjerters Jul”, der sidste å holdt en dejlig fest for knapt 50 lokale i Medborgerhuset.
De er heldigvis klar til mere af det samme i år også, og håber at få plads til endnu flere. Arkivfoto

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar