• www.henriks-hvidevarer.dk

Majken Jacobsen på 12 år fra Vordingborg fik æren af at klippe den røde snor til kommunens nye Borgercenter, mens hendes far og borgmester Mikael Smed holdt båndet for hende. Foto: Mille Holst

Stor interesse ved åbningen af det nye Borgercenter

Foyeren blev fyldt til bristepunktet, da kommunen i sidste uge indviede sit nye borgercenter for hundreder af nysgerrige borgere.

Vordingborg Folk kom fra hele kommunen, ja sågar fra nabokommunerne, da Vordingborg Kommune tirsdag i sidste uge indvidede det nye Service- og borgercenter på Algade 63 i Vordingborg.
Indvielsestalerne stod borgmester Mikael Smed (S) og Anders J. Andersen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget, samt Claus Oppermann, chef for kommunens Afdeling for Borger og Arbejdsmarked, for. Fælles for de tre var glæden over nu at have fået et hus, hvor alle borgere kan komme, hvad enten de skal have nyt pas eller har tunge personlige sager om svigtende helbred eller lignende.
- Rent fysisk og mentalt skal her være højt til loftet; sådan vil vi gerne møde borgerne, lød det fra Anders J. Andersen, der også glædede sig på medarbejdernes vegne over de nye arbejdsrammer.
Borgmester Mikael Smed indrømmede, at huset ikke er helt færdigt endnu, og ikke alt, der mangler, er finpudsninger. Især udendørs er anlægsarbejdet ikke færdigt, men det bekymrede ham ikke, ligesom de store forsinkelser i byggeriet og fordyrelsen ikke fik nogen videre ord med på vejen. Istedet nøjedes han med at glæde sig over, at ”at nu står vi heldigvis i et lyst og venligt lokale”, og så minde borgerne om, at politikerne med placeringen af Borgercentret i Algade skyldes et håb om at flere borgere vil handle i gaden.
- Det er vigtigt for Vordingborg at der er en attraktiv hovedgade. Hensigten er jo, at I som borgere kommer her og får løst jeres opgaver, og så er  med til at besøge handelsgaden, så I på sigt styrker handelslivet, lød det fra borgmesteren, inden han bad Majken Jacobsen på 12 år fra Vordingborg om hjælp til at klippe den røde snor til kommunens nye Borgercenter.

Majken Jacobsen på 12 år fra Vordingborg fik æren af at klippe den røde snor til kommunens nye Borgercenter, mens hendes far og borgmester Mikael Smed holdt båndet for hende. Foto: Mille Holst

Der var godt fyldt i foyeren. Foto: Mille Holst

Claus Oppermann, chef for Afdeling for Borger og Arbejdsmarked holdt indvielsestale, ligesom udvalgsformand Anders J. Andersen (siddende) og borgmester Mikael Smed (th. for Anders Andersen). Foto: Mille Holst

Alle etager kom i brug ved indvielsen. Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar