• www.henriks-hvidevarer.dk

Strømmen kom heldigvis hurtigt tilbage og tids nok inden eksamen på Iselinge. Foto: Michael Thønnings

Strømmen gik før eksamensstart

Et strømnedbrud ramte Iselingeskolen tirsdag morgen, hvor der ellers var skriftlige eksamener. Det hele kom dog op at køre, inden der udbrød panik. 

Vordingborg - Alt startede som det skulle, til tiden, siger Peter Bærnholt, der er afdelingsleder for udskolingen på Gåsetårnskolen, Iselinge.
Tirsdag morgen betød et strømnedbrud i centralt i Vordingborg ellers at morgenens skriftlige eksamen kunne komme i fare, da opgaverne fordeles via nettet og  foregår på computeren, hvor strøm er ganske nødvendigt.
- Vi nåede ikke at kontakte ministeriet, inden det gik i orden. Jeg forestiller mig, at hvis der manglede net eller strøm under eksamen, så kunne vi sætte eksamen ”på pause” og sætte den i gang igen, når strømmen kom tilbage, siger afdelingslederen, der understreger, at der ikke var nogen panik.
- Eksamen skulle begynde klokken 9 og de fleste elever kommer et kvarter før, så mange opdagede det ikke, for strømmen var tilbage cirka 8.30, påpeger Peter Bærnholt.
Den manglende strøm gik dog - til dels - ud over lærerne, der netop fik udleveret eksamensteksterne, ved en briefing, før eksamen, men det var ikke mere forsinket, end at det gik fint.
Ifølge afdelingslederen er der en ”plan B”, man kan ty til, og hvis nettet går ned, kan opgaverne distribueres videre til eleverne på andre måder.
Det skulle angiveligt være et overgravet kabel, der var årsagen til strømafbrydelsen,  der alt i alt varede en times tid, men altså ikke ramlede ind i selve eksamen, som foregår samtidig landet over.
Dagens første eksamen var i øvrigt dansk retsskrivning.

Strømmen kom heldigvis hurtigt tilbage og tids nok inden eksamen på Iselinge. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar