Store dele af Vordingborg var uden strøm. Arkivfoto: Klaus Lohmann

Strømsvigt gav rystelser

RETTELSE:

 

Et strømsvigt lagde store dele af Vordingborg øde, men værst var det næsten, da strømmen kom tilbage.

Vordingborg Natten til mandag gik strømmen pludselig i en stor del af Vordingborg by. En ”kabelfejl” var skyld i at 1.160 husstande indtil cirka halv to om natten var helt uden strøm - og heller ikke gadelysene virkede.
Da strømmen vendte tilbage  til den mørklagte by, var det så voldsomt, at der lød et ordentlig ”Wroouum” umiddelbart inden alle lys tændte igen og man kunne mærke en svag rystelse i husene.
På SEAS-NVEs presseafdeling har man ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvad såvel lyd som rystelser kan have skyldtes, men man siger, at det ikke kan have noget med strømmen at gøre.

- Vi kan ikke forklare, hvor lyden stammer fra, udtalerpresseansvarlig på SEAS-NVE Pia Rosager Dinesen og fortsætter:
- Det kan ikke give rystelser i huset, når strømmen kommer tilbage, og folk skal ikke gå og være bange for at der kan komme rystelser ved strømsvigt.

Strøm kan man ifølge hende kun mærke tæt på selve transformatorstationerne, og det kun i tilfælde af strømsvigt som den forleden nat:
- Står man meget tæt på en transformator, så kan man høre lidt, og lægger man hånden på, kan man mærke det.

Hvad der har været årsag til den lyd og den bevægelse, som man i Vordingborg kunne høre og mærke natten til mandag, er der således endnu ingen, der har kunnet forklare. 

Store dele af Vordingborg var uden strøm. Arkivfoto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar