Bryghuset Møn får nogle restprodukter fra brygningen og dem skal et nyt projekt hjælpe dem med at genanvende - både til gavn for økonomi og miljø. Foto: Mette Neerup

Symbiosetænkning og cirkulær økonom skal udnytte produktionsrester

Anderledes tænkning kan komme lokale produktionsvirksomheder til gode - Vordingborg Erhverv arbejder på at gøre det lettere at genanvende restprodukter fra industrien og starter med Bryghuset Møn.

 

kommunen I løbet af det første halvår i 2019, vil tre produktionsvirksomheder i Vordingborg kommune få glæde af et projekt, der kører i samarbejde mellem Dansk symbiosecenter og Vordingborg kommune, hvor virksomhederne skal kunne udnytte rester fra produktionen til nye spændende ting.

Tovholder for projektet er erhvervsservicechef i Vordingborg Erhverv, Jens Damgaard, men Dansk symbiosecenter er en konsulentvirksomhed, hvis arbejde blandt andet består i at hjælpe produktionsvirksomheder til en mere grøn og bæredygtig produktion, uden at det går ud over det økonomiske aspekt.

- Det handler om at kigge på de ressourcer en virksomhed bruger i og under deres produktion og efterfølgende, deres bi-eller restprodukter, siger Jens Damgaard, der er imponeret over den brede viden, som konsulenterne fra symbiosecentret har. 

- De foretager en 360 graders vinkling på virksomheden og har en masse idéer og løsninger til at gøre produktionen mere miljørigtig, fortsætter Jens Damgaard, der har været med på sidelinjen på pilotprojektet på Møn.

 

Bryghus er i gang

- Vi skulle bruge en virksomhed og da jeg hørte Thomas Stecher tale om sin virksomhed ”Bryghuset Møn” på et morgenmøde, foreslog jeg dem som pilotprojekt, siger Jens Damgaard, der fortæller at selvom Bryghuset Møn i forvejen er rigtig godt på vej med hensyn til bedre udnyttelse af ressourcer, sagtens kan optimere. 

Det vil dog vise sig hvor meget og hvordan, når konsulenterne fra symbiosecentret er færdige. Indtil nu er der den første fase overstået. Den består af dialog og fysisk gennemgang af virksomheden, som skal give et overblik. - Det hele munder ud i en detaljeret rapport med vejledning i, hvordan Bryghuset Møn kan genanvende deres restprodukter med gevinst for både virksomheden, såvel som miljøet, forklarer Jens Damgaard.

  

Ingen er for lille

Når pilotprojektet er afsluttet, vil der blive mulighed for at hele tre produktionsvirksomheder i Vordingborg kommune, kan få tilbuddet om samme konsulentbistand, som bryghuset har fået. 

- Vores fokus er hele tiden, at virksomhederne har et resultat ved at deltage, siger han og  indskyder at de kommunale folk, der er med, samtidig bliver uddannet i det ”mindset” som symbiosecentret bibringer. 

- Det ”mindset” vil vi efterfølgende bruge, når vi kommer på besøg i vores lokale virksomheder, udtaler Jens Damgaard, der pointerer at det bliver muligt for alle lokale produktionsvirksomheder at søge om at deltage. - Det kan være en fødevarevirksomhed som Bryghuet Møn, men det kan ligeså vel være en plastikproducent eller metalindustri. Intet er for stort eller for småt, forklarer erhvervsservicechefen, der afslutningsvis tilføjer at interesserede virksomheder, der ikke tilknyttes i denne omgang, er mere end velkomne til at kontakte Vordingborg Erhverv A/S.

nee

 

Bryghuset Møn får nogle restprodukter fra brygningen og dem skal et nyt projekt hjælpe dem med at genanvende - både til gavn for økonomi og miljø. Foto: Mette Neerup

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar