Marianne Christensen har sammen med Dorte Roholte skrevet bogen ”Det sidste led - et liv uden børn”. Vi har talt med hende om arbejdet med bogen og baggrunden for den. Foto: Mille Holst

Tabu: Livet uden børn og børnebørn

Når man ikke får børn, er det ikke kun noget der påvirker ens liv som ung; det påvirker også senere i livet, hvor ens venner bliver bedsteforældre. Marianne Christensen har sammen med forfatter Dorte Roholte skrevet en bog om livet uden børn blandt andet baseret på samtaler med lokale borgere.

Vordingborg I 1990’erne fik Marianne Christensen fjernet livmoderen og det satte en stopper for drømmen og håbet om at få børn. 
- Jeg måtte anerkende, at det var noget, der betød mere for mig, end jeg troede, siger Marianne Christensen, der gennem livet har oplevet, at barnløshed er svært for folk at tale om - især for dem, der har børn.
Lige siden har hun haft lyst til at skrive en bog om at leve et liv uden børn, den sorg, det har været og stadig er, men også de glæder, der er kommet ud af det. Men bogprojektet blev i mange år ved tanken, for hun kunne ikke rigtig få hul på formen. Det ændrede forfatter Dorte Roholte på, da de to i 2018 mødte hinanden og besluttede at skrive bogen ”Det sidste led - et liv uden børn” sammen.
Selvom der er fortællinger om sorg, så er bogen mest af alt en glad bog.
- Og den bevæger folk, siger Marianne Christensen om de reaktioner, hun har fået fra folk, der har fået mulighed for at læse den inden udgivelsen.
- Det er på en måde en håndbog i at tale med dem, der ikke har børn, fortsætter hun og forklarer, at forældre ofte taler om deres børn og går ud fra at alle andre også har børn. Eksempelvis spørger folk oftest ikke ”Har du børn?” men ”Hvor mange børn har du?” Og så dør samtalen, når svaret er ”0”. Derfor brugte hun selv tidligere ofte sin 14 år yngre lillebror som ”barn” i sådanne situationer.

Et barnløst liv er også godt
- Folk tænker, man har et fattigt liv, fordi man ikke har børn, men vi har jo altså heller ikke alle de bekymringer, der følger med at have børn, fortæller Marianne Christensen og siger leende, at hun kan få tre charterrejser, for de penge andre bruger på sko til deres børn. Godt nok er dét udsagn overdrevet, men det rammer på mange måder også hovedet på sømmet: Marianne har været fri til at gøre alt det i livet, hun gerne ville, uden at være bundet af børn.
- Det handler om at gøre noget, siger Marianne Christensen og fortsætter:
- Jeg har altid fundet ud af at mestre mit liv; uanset om jeg har spillet teater eller fortalt historier.
- Nogen skal jo være det sidste led som ikke skal give noget videre, fortsætter hun og forklarer, at der gennem tiden altid har været grene af en slægt, der uddør.
- Jeg er ikke en af dem, der skal give noget videre i kød og blod, men jeg har givet så meget andet videre, siger hun og henviser til både sit arbejdsliv og de mange, mange fritidsaktiviteter, hun gennem tiden har været involveret i.
I øvrigt køber hun ikke bemærkningen om, at man undgår at være ensom som gammel, hvis man har børn.
- Det med at man sidder alene og ensom på et plejehjem som gammel, den holder ikke, for der sidder mange, der har børn, men er ensomme.

Barnløs i to livsperioder
- Jeg fravalgte aldrig venner, fordi de fik børn, men jeg håbede, at det var noget, der snart gik over, siger Marianne Christensen. Hun ler igen og siger så:
- Når man har børn taler man om dem, når man så får børnebørn bliver det endnu værre, for så taler man både om sine børn og børnebørn.
På den måde rammer barnløsheden ikke kun en i de unge år, hvor ens omgangskreds bruger det meste af sin tid på egne børn, den rammer igen, når vennerne bliver bedsteforældre og nu bruger tid på børnebørnene.

Slægt, sorg, liv og glæde
Bogen ”Det sidste led” er bygget op omkring ni interviews af folk, der af meget forskellige årsager ikke har børn. Her er den skizofrene, der er far, men ikke biologisk, her er en der ikke ville have børn, en der ikke kunne få børn, en der gik fra sit livs kærlighed fordi partneren ikke ville have børn, en der har fravalgt børn fordi partneren ikke ville have børn og her er Marianne Christensens egen historie. Interviewene er suppleret med samtaler med klinisk psykolog Mai-Britt Guldin fra Aarhus Universitet, der forsker i sorg, den lokale psykolog Charlotte Koch Andersen, sognepræst Jesper Blomgren og amerikaneren Lewis Mehl-Madrona, der er Dakotaindianer, healer og nær ven af Marianne Christensen.
Lewis fortæller om udviklingen fra bondesamfund til vores moderne industrisamfund; tidligere fik man mange børn for at kunne drive jorden, i dag er børn ikke livsnødvendige. Jesper Blomgren fortæller om slægtens betydning for folk i dag, hvor man ændrer på familiestrukturen; har slægten mistet sin funktion?
- Bogen kan blive et samtaleemne. Den er en trøst for dem, der ikke har børn, og dem der har børn kan lære, hvordan man omgås dem, der ikke har børn, slutter Marianne Christensen.

Fakta
• Marianne Christensen og Dorte Roholte har skrevet bogen ”Det sidste led - et liv uden børn”, som udgives 10. februar på forlaget Mellemgaard.
• Der afholdes reception i Bog & Idé i Vordingborg lørdag 15. februar klokken 11-13, hvor forfatterne og måske også nogle af de interviewede vil være til stede.

Marianne Christensen har sammen med Dorte Roholte skrevet bogen ”Det sidste led - et liv uden børn”. Vi har talt med hende om arbejdet med bogen og baggrunden for den. Foto: Mille Holst

Foto: Mille Holst

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar