Tage Olsen ved disken - til nytår er det slut efter 49 år. Foto: Michael Thønnings.

Tage sælger ud - til nytår er det slut

Efter 49 år på Valdemarsgade, lukker Tage Olsen helt ned for sin værktøjsforretning ved årsskiftet. inden da sælges alt ud.

Vordingborg - Når det skal være, så er det okay at det er nu her, siger Tage E. Olsen, der dog også er lidt vemodig i forhold til, at det er slut.
Efter 49 år som selvstændig med værktøjsforretningen på hjørnet af Valdal og Valdemarsgade, så lukker han endegyldigt ned til nytår.
- Jeg skal af med det hele, så folk kan komme og give et bud, siger han og påpeger at det nok skal blive meget fint at få lidt mere tid til sig selv, når man nu er 75 år - og også har nogle hospitalsbesøg der skal passes.
Ejendommen har således været til salg i nogen tid, og der var da også en køber, der ville rive ejendommen ned og udvikle hele området. Han  ser dog nu ud til at være sprunget fra, men Tage tager det med ro.
- Jeg skylder ikke noget og jeg tror, at det vil skabe lidt mere interesse, når den også er tom, siger han og opfordrer derfor folk til at komme forbi og købe de sidste ting. Her er både fint nyt værktøj men også lidt ”lopper” og andre ting, som har stået i bygningen.
Åbningstiderne er i udgangpunktet i hverdagene fra 11 til 14, hvor man kan komme forbi og gøre et godt køb.
 

Tage Olsen ved disken - til nytår er det slut efter 49 år. Foto: Michael Thønnings.

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar