Der bliver masser af skæg, sang og sjov, når der er premiere på Krummebækgaards store teaterstykke i næste uge. Foto: Michael Thønnings

Teater giver fuld knald på fællesskabet

En stor musical med dansktop-fokus, er omdrejningspunktet, når værkstedsskolen Krummebækgaard på Møn, igen spiller teater. Udstyrsstykket lægger op til at synge med, har gæsteoptræden med elever fra Stege skole og samler alle om det, der måske er den bedst form for ”inklusion” man kan få....

Møn - Vi kan da bare løfte ham op, siger et par unge gutter resolut og så ligger den tredje fyr oppe i den knaldrøde jolle, der bliver kørt rundt på at større stillads.
- Ah, det er vist ikke så Birthe Kjær-agtigt, lyder det fra Pia Legaard Rasmussen, inden der synges ”Den knaldrøde gummibåd, mens der drikkes øller i Vimmerbys værtshus, og spilles musik og synges for fulde drøn.
De er lige ved at være klar til det store teaterstykke på værkstedskolen Krummebækgaard, lige uden for  Tostenæs, og der bliver knoklet på.
- Vi er i gang med at øve hver dag fra 9 til 14. Og de står her klokken 8, fortæller Pia Rasmussen, der påpeger, at netop fordi de unge på Krummebækgaard både har diagnoser og en del med i bagagen, så har de ellers - som andre unge - mest lyst til at sove, her i den mørke tid.
- Men ikke når der er teater. Så er der fuld knald på, siger hun.
Som instruktør og manuskriptforfatter, er der nok at se til, men det er det hyggelige og fællesskabet, der er i højsædet. Og alle delatger - også en del af medarbejderne.
- Som noget nyt har vi også et samarbejde med Stege skole, hvor vi har 20 7.klasselever med, som har et tema med kunst og kultur. Det fungerer rigtig godt, siger instruktøren der oven i de ekstra mange medvirkende, også har skullet passe prøver og øvere ind på kortet tid end vanligt på grund af den lange juleferie, og fordi de professionelle musikere kun kunne i uge 5 - en uge tidligere end vanligt.
Men det kører - for sjette gang - og trods en pause sidste år, så er det stadig så populært, at folk begynder at spørge på billetter allerede i december.
- Denne gang bliver der også virkelig mulighed for at synge med - vi får alle sange op med tekster på storskærm, så det får alle lov til, siger Pia Rasmussen, der ud over den førnævnte båd, også har udstyret et rigtigt værtshus - og får besøg af en ægte Harley Davidson-motorcykel.
- Der er jo en rocker, så det var vi nødt til, siger hun og påpeger at rollerne er skrevet så de er meget tilpasset til hvad de unge - både dem fra Krummebækgaard og Stege -  kan og vil.
- Der er plads til det hele, siger hun og påpeger at samarbejdet betyder meget, i de her tider, hvor ”inklusion” er et kernebegreb i skolerne. Fort på Krummebækgaard, er det faktisk lykkes.
- Jeg har det lidt stramt med den form for inklusion der er i skolerne - for det er ofte svært for dem, der har udfordringer - som vores unge. De kan godt følge med, men det sociale kan være svært. Nogen kommer med en tung baggrund. Men her - med teatret - oplever man et fællesskab. Også i forhold til de ansatte på stedet.  De glemmer også nogen gange en replik og vi oplever meget, at alle er lige, påpeger hun.

Pølsemand og postbud
Selve handlingen tager udgangspunkt i Vimmerby, hvor Vimmersvej ligger. Her møder man både pølsemænd, rockeren og supporteren, værtshusgæsterne, samt John Mogensen og Birthe Kjær.
- Det er en kærlighedshistorie, med en masse fis og ballade. Det er en glad forestilling, siger hun.
Der er dog sneget lidt sjove og endog politiske pointer ind. Som hende, der er viklet ind i gaze fra top til tå og sidder i kørestol, men som jobcenteret mener godt kan arbejde 30 timer - og en muslimsk pølsemand, et homoseksuelt postbud, og den letlevende bartenderske, Bente Blæksprutte, med de mange børn.
- Der er lidt halvfjerdser over noget af det - og børnene er dem der har styr på det, siger hun.
Men det er også bare en god oplevelse. Mange af de unge komme til Krummebækgaard som ”tomme hylstre”, med en hård baggrund, men stedet er med til at bygge dem op. En af unge har lært musik og spiller instrumenter og flere har solosange, hvor de før primært har oplevet nederlag.
En af de unge er Jack Mikkelsen, der er med for anden gang - denne gang som  pølsemanden Knud.
- Han er sådan en der godt kan lide at slås og kun har tre tænder tilbage, siger Jack der påpeger, at det er lige modsat ham selv.
Han har tourrettes og kan have svært ved at styre bevægelser og ord, men når han står på scenen, så er der ingen problemer. Således synger han  selv John  Mogensens ”Hvorfor går Louise til bal”, og kunne godt forestille sig, at lave mere teatee eller sang.
-Det bedste er at synge - og det er også dejligt, når folkklapper - der er mit narko - det giver power, siger han.

Lyser op
Under interviewet kommer et par af de unge forbi. nogle er nysgerrige og fortæller om deres roller. Nogen er også kede af det. En har mødtes med sagsbehandleren og det var måske lidt hårdt.
- Der er det nogen gange, at lovgivning og økonomi ikke altid hjælper, siger Pia Rasmussen. 
- Nogen gange, kunne  man godt ønske, at dem der laver reglerne, kom ud og oplevede virkeligheden, siger hun og påpeger, at hen over jul kan det være ekstra hårdt for nogen af de unge. Men teatertiden lyser op og giver selvtillid - og så samler det hele området.
- Nogen år har folk været inde at se stykket flere gagne og vi har som regel 600-800 igennem. Af og til er det svært at få plads, siger hun, inden de skal videre ind og øve.
”Vimmersvej” spilles seks gange, for cirka 100 af gangen på Krummebækgaard, Dammegade 25, med premiere den 28. Januar klokken 10 og siden 29., 30., og 31. - alle dage klokken 19. Billetter fås gratis ved henvendelse til skolen på telefon 55817080.

Der bliver masser af skæg, sang og sjov, når der er premiere på Krummebækgaards store teaterstykke i næste uge. Foto: Michael Thønnings

Jack ”DJ” Mikkelsen og Pia Leegaard Rasmussen glæder sig til premieren på ”Vimmersby” - selvom det er travlt lige nu. Det at spille teater betyder meget for de unge. Foto: Michael Thønnings

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar